Det danske Fyrvæsen
1560-1660

357 og forkommet, snarest muligt, dog med mindst mulig bekostning, at lade bygge et hus og tårn med godt, be- standigt murarbejde til samme lygte på det sted, hvor den bedst og bekvemmeligst kan sættes1). Lænsmanden så sig dog nødsaget til at indberette, at han ikke var i stand til at skaffe det tømmer og de planker (deller), som udkrævedes til nybygningerne, og kongen pålagde derpå ved missive s. å. 11. juni renternesteren Kristoffer Valkendorf — under henvisning til »at løchten paa Skafven skal udi storm och uveder och formedelst høi- vande vere bortdrefven«, så at den må bygges af ny, og til at arbejdet måtte fremmes snarest den søfarende mand, som i Sundet må give lygtepenge, til gavn — at bestille det fornødne tømmer m. m. i Norge og lade det levere for Skagen2). Fyrbelysning med tran har således sagtens i over 30 år været anvendt på Skagen fra tårn, inden man gik over til at anvende talglys, men det nærmere herom har som bemærket ikke kunnet oplyses. Heller ikke om tårnets øvrige indretning haves efterretninger, för talglys- anvendelsen begynder eller för året 1606. De årlige reparationer, som betaltes af lænsmanden på Alborghus, give forskellige antydninger, og da der netop umiddelbart efter indførelsen af talglysene ikke omtales en ombygning, men snarere en slags hovedreparation, tör man sikkert antage, at tårnet har haft samme skikkelse för 1606, som det ses at have haft efter dette år. Det blev i 1584 forskrevet lænsmanden, at tårnet skulde opføresmed »godt bestandigt murarbejde«, og det tör vel antages, at der herved er ment, at tårnet skulde opføres helt af sten. Ikke desto mindre synes *) Jyske tegn. 2, 483—84. 2) Sæll. tegn. 15, 344, trykt i Jyske saml. 8, 143.