Det danske Fyrvæsen
1560-1660

356 ved macht met och ydermere derfore af hannem icke oppeberer under dend straf, som ved bør. Muligvis har denne strænge befaling hjulpet en tid, men 1598 var det atter galt med tranprisen, og kongen endte så striden mellem tolderen og Skagens borgere ved i åb. brev af 27. juni 1598 uden videre at pålægge disse sidste at levere tolderen tran til at holde lygten ved magt med for en pris af 8 skilling danske for hver kande tran. Medens man altså ved fyret på Kulden meget hurtig gik over til benyttelse af talglys, betjænte man sig ved Skagens fyr i lange tider af tran og det lige til 1606. Spørgsmålet er imidlertid nu om, hvorledes man har anvendt tran til fyrbelysningen. Det er vel ikke utænke- ligt, at man oprindelig har anvendt tran i forbindelse med træ således, at man har bragt dette til at brænde længere eller blusse bedre ved at overhælde det med tran, og hertil lod det gamle papegöjefyr med jærnkassen, som hejsedes op og ned, sig vel anvende. På et sådant fyr vilde også udtrykket i missivet af 1567, at kongen har ladet hænge en lygte på Skagen, bedre kunne passe end på et formeligt tårnfyr, og i 3 breve fra 15732) til de pågældende lænsmænd i anledning af fornyede klager over fyrenes pasning, tales endnu om » fyrlampen på Skagen« og »fyrlampen på Anholt« i modsætning til »lygten på Kulden«. Det kan dog næppe have varet mange år inden, der opførtes et tårn på Skagen, ti et kgl. missive af 14. maj 1584 pålægger lænsmanden, da den lygte på Skagen med hus og tårn, som den har været udi holden, af havet og uvejr er aldeles udført J) Jyske registre 6, 93. i) Brevbøger 1571—75 s. 232; brevet om Anholt er trykt i *Jydske saml.« 8, 139.