Det danske Fyrvæsen
1560-1660

Forfatter: V.A. Secher

År: 1900

Sider: 400

UDK: 387

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
361 i Alborg, som havde »af nye ferdiggiord 72 vindufger udi kongelig maiestats lygte paa Skaufgen«. 16221) blev indsat 5 nye vinduer i lygten samt 250 ny ruder i gamle vinduer, hvortil medgik 600 kramsöm; 4 vinduer bleve udtagne af rammerne, loddede og igen indsatte. Et missive af 15. marts 1606 til lænsmanden på Ålborghus pålagde denne at sørge for, at der’ikke her- efter brugtes tran i lygten på Skagen, men at der i stedet herfor støbtes og brugtes gode talglys; halvparten skulde Skagens by betale, medens tolderen på kongens vegne skulde udrede resten2). Af hvad grund kongen nu pålægger den fattige by Skagen at udrede halvdelen af de ham selv påhvilende belysningsomkostninger er ikke oplyst, og formodentlig har borgemester og råd også protesteret, ti Ålborghus læns regnskaber vise, at udgiften til lysene udelukkende betaltes af lænets ind- tægter. Lænsmanden sluttede nemlig nu akkord med Tammes Brande, borgemester i Skagen, om for 160 rdl. »hver nat at lade optænde seks store talglys at brænde i lygten på Skagen på det den søfarende mand, som her fremkommer, lygten des bedre kan se og vide sig for skade at tage vare« . og denne sum udbetaltes ham derefter årlig3) indtil 1610, da kongen, der havde erfaret, at der ingen lys anbragtes i lygten på Skagen i den side, som vendte ind mod byen, ved missive 26. marts4) på- lagde lænsmanden også her at lade sætte to lys og at forhöje betalingen for lysleverancen med 40 daler. Tammes Brande havde dog ingen fornøjelse heraf, ti han døde s. å. st. Olufs dag, og lænsmanden sluttede derfor akkord med byfogden på Skagen Iver Tammesen, som herefter x) a. st. 1622—23 bil. no. 59. 8) trykt i „Jydske saml.“ 8, 189 efter Jyske tegneiser 5,276. 3) Ålborghus læns regnskab 1606—7 bil. 35; 1607—8 bil. 71; 1608-9 bil. 70. 4) trykt i „Jydske saml.“ 8, 189, efter Jyske tegn. 5, 510—11. 24