Det danske Fyrvæsen
1560-1660

362 årlig oppebar 200 daler for at vedligeholde de 8 lysJ). Efter ham overtoges lysleverancen og tilsynet med, at der holdtes tilbørligt fyr i lygten, forst af tolderen Sören Rasmussen og derefter i 1624 af Villum Worm, borger i Ar- hus, som nu blev tolder på Skagen og lik samme vederlag og benyttelsen af kongelig majestæts toldergård på Skagen* 2). Villum Worm sørgede for lygten indtil Jens Pedersen ind- førte vippefyret. Det må dog nævnes, at man også för 1610, efter at de 6 lys havde fungeret et par års tid, havde været betænkt på under særlige forhold at forstærke skinnet fra de 6 lys ved antændelsen af yderligere 2 lys. Man ser nemlig, at grovsmed Jakob Rasmussen 3. marts 1608 kviterer for modtagelsen af 5 mrk. 15 sk. for at have lavet 2 stållysestager efter lænsmandens befaling, hvilke »bluseren paa lygten, om behouf giordis, ochsaa skulde antende lius udi« foruden i de andre 6 stager3). Af de anførte regnskabsuddrag vil det ses, at der stadig ved »lygten« var ansat en »blusser«4), som paa J) Ålborghus læns regnskaber. 2) Skrivelse fra lænsmanden på Ålborghus til oversekretæren i Danske kancelli 1624 26. juli (Indkomne breve til Danske kancelli). 3) Ålborghus læns regnskab 1607—8 bil. no. 75. 4) I missivet af 15. februar 1606, som indfører brugen af talg- lysene, pålægges det rigtignok lænsmanden at antage to karle, som på lygten kunde holde god varetægt; den ene skulde lönnes af Skagens by, den anden betales af tolderen. Læns- regnskaberne omtale derfor kun én blusser, og når denne kalder sig »kgl. majestæts blusser«, maa dette formodentlig forstås i modsætning til »Skagens købstads blusser«, og man kan godt forstå de i teksten anførte citater, som om der på. lygtens nederste loft både fandtes en sæng og en slagbænk, altså to lejesteder. Skagens by måtte holde den ene blusser endnu efter, at fyrvæsenets pasning var blevet overdraget til en »fyringsforvalter«. Borgemester og råd klagede vel 1635 14. januar herover til kongen og ansøgte om fritagelse for at