Det danske Fyrvæsen
1560-1660

365 fugtigheds skyld så og til ved at købe at varme vand med og aske at købe til lud, som vinduerne tos med, og til limer og andet saadant.« De beløb sig i almindelighed til 6 kurant daler. Fyret på Anholt må antages at være blevet om- bygget til tårnfyr ligesom fyret paa Skagen, men nærmere oplysninger eller blot antydninger om dets udseende lader sig ikke til veje bringe. Fyret stod under tilsyn af læns- manden paa Kalø, men de ældre regnskaber for Kalø læn ere kun ufuldstændig bevarede, og de regnskaber, som vedkomme fyrets omdannelse særlig til belysning med talglys, mangle ganske. Cirkulæret af 28. septbr. 1586 om tilsyn med fyrenes pasning1) tilstilledes også lænsmanden på Kalø, og heri nævnes »lygten på Anholt«, medens fyret tidligere betegnedes som »fyrlampe«. For 1598—99 er bevaret en regnskabsekstrakt, hvoraf ses, at der det år »er forstøbt i lius och forsent til lygten paa Anholt: tallig . . 30 lispund«. Belysningen med talglys har altsaa været i brug i lygten på Anholt ligesom på Kulden længe för den indførtes i lygten paa Skagen. Af regnskaberne for 1608—9 og følgende år vil det ses, at forbruget nu var 35 lispund talg årlig, hvoraf 17x/2 lis- pund udleveredes af slottets beholdning2), medens de 171/» lispund årlig indkøbtes hos forskellige købmænd med en bekostning, som 1608—9 var steget til 20 dir. lx/a mrk. 2 sk. 2 albi, medens den 1623—24 atter var steget til 27x/2 dlr. l1/a mrk. 1 sk. Ved fyret var ansat en »lygtemand«, som 1598—99 fik en natural forplejning sendt fra lænsmanden, som be- stod af: 1 krop kokød, x/2 tde. smör, 2 skpr. bajsalt, 1 tde. *) Se ovfr. 5. 2) En vedtegning i ekstrakten af 1608-9 viser, at der året forud af slottet kun udleveredes lispd. 4 mark talg.