Det danske Fyrvæsen
1560-1660

366 humle, 12 sider flæsk, 6 ørt er rug, 8 ørter malt, 1 tde. byg til gryn, 1 tde. sild, V2 tde. kuller og 8 kroppe fåre- kød, og nok kunde slaa til for en större familje. Ved siden heraf fik han også nogen pengeion, idet ekstrakten indeholder følgende poster: »bekaast paa løgten och løgte- manden paa Anholt efter regnskabs liudelse 42 dr. lx/2 mrk.«, men det kan ikke ses, hvad der af dette beløb er medgåt til reparationer og hvad til lönning. Senere sættes han dog paa fast lön, og denne var år efter år fra 1608-9 til 1623—24 kun 46 dir. Den sidste »løgte- mand« afskediges i 1624, da man gik over til stenkuls- fyringen, vistnok fra 1. avgust, ti regnskabet 1624—25 viser, at der kun udbetaltes ham et kvart års løn med U1/, dir.1) Reparationsomkostningerne fra 1608—9 til 1624—25 vare ikke store. I 1614—15, 1616—17, 1619—21 og 1622 —23 besørgede strandfogden paa Anholt indkøbt forskellige tyller »saugdeller« (savede planker) »som løgten, hvor be- houf giordes, er bekled med«, samt nogle store spiger »til at ferdige paa Anholt løgte med«; et par karle blev hver gang mod en daglön af 1 rigsmark antaget til at »forferdige och klede løgten«, og 1622—23 betaltes lön til to personer, »som klinede, hvor fornøden var«. Den sidste udgiftspost kunde tyde paa, at fyrbygningen var opført af bindingsværk. Fyret på Læsø. Længe efter at man for de øv- rige fyrs vedkommende var gåt over til stenkulsfyringen, oprettedes et fyr på Læsø, som mærkelig nok ikke tændtes med stenkulsbål, men med to lygter eller lanter- i) Et kgl. missive 1623 22. oktbr. pålægger lænsrnanden på Kalø, da kongen nu har forordnet en, som skal have opsyn og vare- tægt med lygten paa Anholt, at håndhæve og forsvare ham, at der ikke skal ske ham overlast af bønderne eller andre der på landet (Jyske tegn. 7, 232), men grunden til denne påfaldende befaling omtales ikke.