Det danske Fyrvæsen
1560-1660

370 umagen noget samtyckis, hafver jeg det al tider hedenstillet udi hans excellences egen fromme discretion. Hafniæ d. 10. decembris 52. E. excell. underdannigste tienner Peder Jensen Grove. Hvad regenskabbit paa bekostningen angaar, det bør billigen at betalis, men hvad den begierte løn pro persona aendkommmer, det underdanigst at søgis hos hans kong. mai. J, GerstorlT. Hvorvidt Peder Jensen Grove har fulgt rigens hof- mesters anvisning og henvendt sig til kongen om hono- rar for sit arbejde med indrettelse af fyret på Læsø, har indtil videre ikke kunnet oplyses. Muligvis har kongen ment, at han, som i Øresundstoldregnskaberne stadig op- føres med den pompøse tittel »kongelig maiestets fyrers forvalter over Danmarks strømme«, ikke har udført an- det end hvad der pålå ham efter hans bestilling. Mærke- lig nok synes udgifterne til vedligeholdelsen af Læsøfyret ikke for årene 1653—60 at være udredet af Øresundstol- dens indtægter, af hvilke dog omkostningerne ved dets förste indretning og drift bleve betalt, og det har ikke hidtil lykkedes at opspore, af hvilken kasse udgiften da gik. Peder Jensen har ikke overtaget driften, ti Læsø fyret omtales ikke i en opgørelse fra 1661 over, hvad hans vederlag for fyrenes vedligeholdelse skal være for fremtiden, efter at de skånske og hallandske fyr vare overtagne af Svenskerne. C. Vippefyrene (»fyringerne«). I året 1623 gjordes det förste skridt til indførelse af en reform i det danske fyrvæsen: benyttelsen af sten- kul, som omsider gav fyrene den indretning, ved hvilken man blev stående indtil 17451) for Skagens fyrs vedkom- l) Blochs ovfr. s. 330—31 anførte afhandlinger.