Det danske Fyrvæsen
1560-1660
Forfatter: V.A. Secher
År: 1900
Sider: 400
UDK: 387
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
371
mende og for Anholts til 1788, medens man först af-
skaffede den 1795 på Falsterbo, som 1658 var overgået
til Sverrig, nemlig vippekonstruktionen.
Begyndelsen gjordes med Anholt. Herom fortæller
»Danske atlas«1): »1622 gjorde Kristian IV. en kontrakt
med Wegla Anckers2) om, at han efter hollandsk måde
skulde anlægge en fyrbakke på Anholt«. Det er ikke
lykkedes mig at finde kilden til denne meddelelse eller
den af »Danske atlas« omtalte kontrakt, men i øvrigt er
der ingen tvivl om meddelelsens rigtighed. Det nævnte
år den 13. juni fik nemlig lænsmanden på Kalø, under
hvem, som ofte omtalt, Anholt sorterede, kgl. missive om
»at skulle forskaffe en hüllender, som den søefarende
mand til beste skulle oprette en lychte paa Anholt, hvis
materialia hand dertil kunde behøfve3)«. Der kan heller
ikke være tvivl om, at den såkaldte »fyrbakke« skulde
optændes med stenkul. Ti næste år den 20. februar fik
samme lænsmand missive fra kongen om at sørge for,
at skipperen, som vilde forevise ham brevet, blev de
stenkul kvit, som han skulde levere til lygten på Anholt,
og for, at der toges mål af den skibsladning kul, som
skipperen medførte, og at fortegnelse over den indsend-
tes til rentekammeret4). I regnskabsåret 1624—25 stan-
sedes derpå benyttelsen af talglys til fyret, og lysene
afløstes af stenkulsbål således som følgende regnskabs-
post viser det:
Udkommen til Anholt, som blef forbrugt førind stienkulien
frambkomb, det nu holdes ved magt med, och Rasmus Søfren-
sen, der varer paa lygten der samme steds, er ofverantvordet,
støbt udi lins, tallig ... 8’/2 lispd.
i) 4, 351.
2) Skrivfejl for Wigel Auchus, se ndfr. s. 373.
sj Jyske tegn. 7, 204, hvori missivet dog kun er indført i kort
udtog.
4) Jyske tegn. 7, 243.