Det danske Fyrvæsen
1560-1660

371 mende og for Anholts til 1788, medens man först af- skaffede den 1795 på Falsterbo, som 1658 var overgået til Sverrig, nemlig vippekonstruktionen. Begyndelsen gjordes med Anholt. Herom fortæller »Danske atlas«1): »1622 gjorde Kristian IV. en kontrakt med Wegla Anckers2) om, at han efter hollandsk måde skulde anlægge en fyrbakke på Anholt«. Det er ikke lykkedes mig at finde kilden til denne meddelelse eller den af »Danske atlas« omtalte kontrakt, men i øvrigt er der ingen tvivl om meddelelsens rigtighed. Det nævnte år den 13. juni fik nemlig lænsmanden på Kalø, under hvem, som ofte omtalt, Anholt sorterede, kgl. missive om »at skulle forskaffe en hüllender, som den søefarende mand til beste skulle oprette en lychte paa Anholt, hvis materialia hand dertil kunde behøfve3)«. Der kan heller ikke være tvivl om, at den såkaldte »fyrbakke« skulde optændes med stenkul. Ti næste år den 20. februar fik samme lænsmand missive fra kongen om at sørge for, at skipperen, som vilde forevise ham brevet, blev de stenkul kvit, som han skulde levere til lygten på Anholt, og for, at der toges mål af den skibsladning kul, som skipperen medførte, og at fortegnelse over den indsend- tes til rentekammeret4). I regnskabsåret 1624—25 stan- sedes derpå benyttelsen af talglys til fyret, og lysene afløstes af stenkulsbål således som følgende regnskabs- post viser det: Udkommen til Anholt, som blef forbrugt førind stienkulien frambkomb, det nu holdes ved magt med, och Rasmus Søfren- sen, der varer paa lygten der samme steds, er ofverantvordet, støbt udi lins, tallig ... 8’/2 lispd. i) 4, 351. 2) Skrivfejl for Wigel Auchus, se ndfr. s. 373. sj Jyske tegn. 7, 204, hvori missivet dog kun er indført i kort udtog. 4) Jyske tegn. 7, 243.