Det danske Fyrvæsen
1560-1660

372 Det er ikke lykkedes at finde regnskabet for den ombygning, som således er blevet foretaget med fyret på Anholt, men efter den beskrivelse, som den nedenfor omtalte kommissionsbetænkning af 1627 giver af hollæn- derens værk, må det antages, at han har indskrænket sig til at tage overdelen af det ældre trætårn og indrette det til at bære et åbent kulbål, til hvis betjæning fyr- manden mange gange om natten måtte slæbe kul op i tårnet, en indretning, der dadiedes som meget upraktisk. I den nævnte kommissionsbetænkning antydes også, at Kuldens fyr har haft en for kulildens virkning uheldig konstruktion, som dog er blevet afhjulpet af den senere fyrforvalter Jens Pedersen, og man fejler derfor næppe ved at antage, at den af »Danske atlas« omtalte hollæn- der også har været på færde her og vist har haft den opgave at omdanne alle fyrene fra talglystyr til stenkuls- fyr. Det er sikkert ham, til hvem kommissionen sigter ved sin hentydning til dem, som mere have haft deres egen fordel for öje end hans majestæts ære og den sø- farende mands tarv. Ham overdroges det nemlig også at opføre det fyr på klippeøen Nidingen, som særlig gav anledning til kommissionens nævnte udfald. Regnskabet over omkostningerne ved indretningen af det ny fyr på Nidingen findes i Varbjærg læns regnskab 1624—251). Hollænderen kaldes her »Wigel J) Arkivar dr. Chr. V. Christensen hai velvilligst efterset dette regn- skab for mig. — Efter al sandsynlighed har lænsmanden på Varbjærg ligesom lænsmanden på Kalø (se ovfr. s. 371) fåt et kongeligt missive om det Wigel Auchus overdragne arbejde, men det er tilfældigvis ikke blevet indført i Danske kancellis skånske tegneiser. Derimod findes der her i (4, 419, velvilligst opsøgt for mig af arkivsekretær L. Laursen) et missive til nævnte lænsmand af 1622 5. avgust om anbringelsen af et sø- mærke på Nidingen, som åbenbart er forløber for det et par år efter opførte fyrtårn. Brevet er i registranten kun indført