Det danske Fyrvæsen
1560-1660

377 ordnet af borgemester og råd i Helsingør, ikke har kunnet skrive sit navn. Kommissionen gik ombord på et skib og udsejlede fra Helsingør den 18. avgust 1627 for til søs at drage om til de enkelte fyr. Disses daværende tilstand beskrives nu således: 1. An bolts fyr. »Den fyr med træværket findes opsat 24 alen höjt i vejret, som fyrmanden om nattetide udi mørket, storm og uvejrligt 10, 12 eller 14 gange skal opklyve om natten udi, hvilket vi ikke for menne- sken kan synes muligt at være, når storm, sne og uvejrlig med regn og is tiltræder, hvorudover stor ulykke, skade og klage kan geråde formedelst fyrenes forsöm- melse.« Kommissionen måtte derfor anse det for nød- vendigt at oprette et fyr med en vippe, således som Jens Pedersen har funderet den på Skagen (Skaufn), »hvilket skippere på liv, skib og gods skal være en stor trøst og befrielse og hans majestæt en höj berømmelse udi frem- mede lande«. 2. Nidingens fyr er også et fyr med træværk opsat ligesom på Anholt, men er på overdelen fast mere afbrændt end fyrbygningen på Anholt, »så de, som fyren betjæne, må med panden fyre på jorden«; bygningen på Nidingen trænger til ombygning, men »vi må bekende, at de, som hans majestæt slig omkostning og bygning haver tilrådet at bekoste, synes os de haver mere haft lyst til pendingen og hans majestæts udgift end til hans majestæts ære og den søfarende mands gavn item livs og gods befrielse«. Kommissionen foreslog på Nidingen at opstille 2 ny fyr med vipper efter Jens Pedersens for- ordning på Skagen, for at den skipper, som kommer Skagen forbi, kan kende forskel på Skagen og Anholt. Når han nemlig »ved en bilægger kommer ind udi Katte- gatten, så kan det snarligen komme, at en skipper kan ' : 25