Det danske Fyrvæsen
1560-1660

378 blive forvildet og ikke ved, om de har Anholts fyr i sigte eller Nidingens formedelst strømmens skyld«. 3. Skagens fyr. Om dette udtaler kommissionen: »Befinde vi den vel udi sin forordning, som Jens Peder- sen med en vippe haver ladet oprette, hvilke mennesken på jorden kan håndtere og udi sin værk holde uden skade, forsömmelse og livsfare ved lige«. Dette fyr »kan ledsage en skipper i søen i storm, mørket, lynet og uvejrlig 4 mil vejs först han ser det uden Skavn og 4 mil vejs, efter at han er Skavn forbi«. Skipperne »ville gærne give dobbelt fyrgelt, om dette må herefter blive i sin brug således, som det nu er funderet på Skavn«. 4. Kuldens fyr. Herom siger kommissionen, at det er vel funderet, »siden at Jens Pedersen efter her statholders befaling haver den forandret og taget hvælv- ingen af den, at fyren og flammen af ilden kan have sin fuldkommelig skin, så skipperne og søfarende mænd bemældte fyr med de andre höjligen heromme«. Kommissionen opstillede derefter følgende over- slag over de omkostninger, som vedligeholdelsen af de enkelte fyr efter dens formening årlig vilde medføre: 1. Anholts fyr. 75 læster stenkul ä 8 speciesdaler.. 600 dir. in sp. til jærnværk, smedens lön m. m. ... 45 2 mænd, som holder fyringen ved lige, »ti de ere al tid alene og komme ikke til folk; derfor vil de ikke be- tjæne det for den lön. de hertil haft have, ti de have os tilsagt, de hel- ler vil drage derfra uden lön, og haver vi selver erfaret den elændig levned, som de må holde der«...... 170 — 815 dir. in sp.