Det danske Fyrvæsen
1560-1660

393 stian IV. i årene 1629—40 indført afgift, hvilken man »die gewalt und das unrecht auf der stelle absieht«. Fyr- pengene ligeså vel som disses forhøjelse 1629 var tvert- imod en afgift, som de søfarende frivillig påtoge sig. Af den anførte beretning fremgår dernæst, at fyr- pengene lige fra fyrvæsenets oprettelse opkrævedes af de forskellige vareposter, af hvilke den enkelte skibsladning bestod, altså pr. læst, pr. 50, 100 eller 1000 styk o. s. v., med beløb, som varierede fra 1/2 sk. til 4 sk. dansk. Det er dog ikke afgjort, at afgiftens størrelse har været fast hele Fredrik II.s regeringstid igennem. Fra 1581 haves en udtalelse om, at skipperne den gang have til- budt at ville betale »dobbelte fyrpenge«, hvis lygterne måtte brænde om vinteren, så længe det var muligt for skibene at færdes på søen *), og det er vel derfor rime- ligt, at fyrpengene oprindelig kun have været ansatte til halv så store beløb som de, der nævnes i den ovenfor aftrykte beretning. Fyrpengene og deres störrelse om- tales iøvrigt ikke i Fredrik II.s toldlovgivning og kun lej- lighedsvis nævnes i de forskellige kongelige missiver til lænsmændene, hvorved fyrvæsenets omhyggelige pasning indskærpes, at den søfarende mand, som betaler sine fyrpenge, har krav på, at fyrene vedligeholdes ordent- lig2), ligesom kongen også lejlighedsvis betoner, at han ikke ønsker at miste fyrpengene på grund af forsømmel- ser med fyrenes pasning, og omtaler, at de søfarende under henvisning til sådan forsømmelse have beklaget sig over at skulle erlægge fyrpengene. I denne hen- seende kan anføres: Kgl. missive 1568 14. juni* * 8) til lænsmanden på Helsingborg: »Vi forfarre, at der skal findis brøst paa den lychte paa Kulden, *) Se ovfr. s. 350. 2) Se ovfr. s. 357. 8) Tegn. o. a. lande 10, 112, kancelliets brevbøger 1566—70 s. 338. 26