Det danske Fyrvæsen
1560-1660

332 Sejladsen i Sundet førte tidlig til, at man anbragte mærker til vejledning for de søfarende. 1 et udateret brev tillader Valdemar Sejr efter anmodning af brødrene af prædikebrødrenes orden og af kærlighed til de hand- lende, at der på Falsterbo opsættes et beskedent mærke til afværgelse af fare for de søfarende1), og at det nødvendige brænde hertil må skæres i riget. For- modentlig har man derefter i lange Tider, i hvert fald i den tid, da sildefiskeriet i Sundet varede, vedligeholdt blus på forskellige steder på Sundets kyster til vejledning for skibene. Til gengæld måtte fiskerifartöjerne udrede en afgift i fisk til »blusseriets« vedligeholdelse. Denne synes at have været overtaget af kongen og afgiften at have været så rigelig, at kongen med fordel kunde bort- forpagte oppebørselen i forbindelse med forpligtelsen til at passe blusserierne. Et »blusseri« fandtes således på Dragør, som skulde blusse under høstfiskeriet, og det ses 1558 og 1560 at være blevet bortforpagte! til borgere i København2) i overensstemmelse med gammel sædvane. Det var dog forst i Fredrik II.s tid, at et ordnet fyrvæsen kom i stand, og man begyndte da med at belyse de farlige og fra gammel tid berygtede farvande ved Skagen og Anholt samt indsejlingen til Øresund. Mærkelig nok synes man den gang ikke at have tænkt på, at de søfarende forst kunde føle sig sikre, når der tillige anbragtes fyr på Læsø og Nidingen, skönt også disse øer fra gammel tid vare berygtede blandt søfolkene, som færdedes gennem Kattegat. I en beskrivelse af Danmark, som tryktes i Leiden 1629 sammen med for- *) Signum aliqvod discretivum pro vitan do periculo navigantium. Diplomatar. Svecanum 1,087 (Regesta no. 673). a) Ab. brev 1558 16. marts (kancelliets brevbøger 1556—60 s. 167, trykt i Københavns diplomat. 2,310) og 1660 17. juni (kancel- liets brevboger a. st. s. 413).