Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

DEFEKTER, SVIBELFISK \D OO Ved aflægningen af udgangslinier maa det iagttages, at sættekassens fag ikke overfyldes, thi overfyldte fag forhaler sætningen, og de nedglidende bogstaver skaber fisk og der* med daarlige korrekturer. Naar hovedfagene er fulde, bør man enten tømme dem for en del af overflødigheden, hvilket i det tekniske sprog kaldes at rafle ud, i solide kræmmerhuse, papirposer eller papæsker, paa hvilke ogsaa skrives skriftart °g bogstav, eller tage en anden kasse op. Udraflingerne op* bevares i skriftmagasinet mellem de øvrige til én skriftart hø* rende defekter. En hyppig, men ukær gæst i sætterierne er svibelflsken. — Om oprindelsen til dette mærkelige navn véd man intet, men det hentyder formentlig til en mindre appetitlig ret, og i denne betydning maa det ogsaa tages for typografernes vedkom« mende. Naar færdigtrykte forme staar længe paa brædderne, slappes udbindingssnorene, liniernes ydre bogstaver og til slut hele linier styrter sammen i en forvirret hob. Disse om« styrtede bogstaver, svibelfisken, lader sig hverken saa hurtigt eller saa bekvemt lægge af som den sammenhængende sats, hvorfor man helst først bør stable fisken sammen til linier. Der opstaar ogsaa ofte fisk ved udskydningen paa sluttebor* det eller i maskinen ved at trykkeren løfter formen i vejret, og ved formens afvaskning. I saadanne tilfælde maa fisken hurtigst muligt stables op og lejlighedsvis lægges af sammen med anden aflægning. — Værre end den svibelfisk, der kun indeholder én skriftsort, er gulvfisken med flere blandede skrifter; denne slags fisk yngler altid i en foruroligende grad, og bør derfor ikke lægges til side. — Fremmede bogstaver i sættekassen og læderede bogstaver (tøj) bør ikke lægges sammen i kvadrats eller skydeliniefaget, men fordeles i smaa æsker, som man nemt kan have ved siden af arbejdspladsen. KORREKTURENS TEKNIK Et bogtrykarbejdes skønhed udelukkende paa, at det i henseende er uden lyde, ogsaa dets sproglige fejlfrihed øver en stor indflydelse paa arbejdets tiltalende udseende, og et* hvert solidt bogtrykkeri søger derfor med den største om«