Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

OPRØMNING, MAGASINERING 85 forlanges der den største agtpaagivenhed fra oprømmerens side, hvis oprømningen ikke skal have en virkning, der er modsat den, der tilsigtes. Af glat sats skal skydelinier, kolunv netitler, underslag, udgangslinier og rubrikker borttages; den saaledes behandlede sats udbindes derefter i stykker af en saadan størrelse, at de let kan omspændes med begge hætv der. Skydelinierne bortfjernes paa den maade, at man lægger skibet med længdesiden, op til hvilken linierne hviler, mod kasseranden, trykker venstre haands tommeb og pegefinger mod den øverste ende af to linier, mellem hvilke skydningen skal fjernes, sætter sætteliniens øre til den nederste ende af skydelinierne og skyder disse hurtigt ud. For at undgaa tidsspilde sorteres kvadrater, blystege, stre* ger og lignende paa aflægningsbrædtet i forskellige hobe og lægges under ét i de respektive magasiner. — Rubrikker og fremmede skrifter lægges sidst af. - Da ethvert trykkeri har en del titelskrifter, mellem hvilke der kun er ringe forskel i snit, bør disse helst aflægges af en med trykkeriets skrift* materiale nøje kendt sætter. Det tidligere benyttede kendings* tegn, skriftsignaturen, betyder ikke meget, da saa godt som alle titelskrifter kun har skriftstøbernes lagersignaturer, og disse er næsten ens for alle støberier. Naar de oprømmede stykker er fuldstændig tørre, pakkes de i papir. Indpakningen foregaar paa den maade, at et stykke ikke for tyndt papir, der er omtrent fire gange længere end kolumnen er bred, og dobbelt saa bredt som kolumnen er lang, bredes glat ud paa et tørt satsbrædt. Kolumnen stik les nu paa midten af papiret, saaledes at den forreste ende af dette ikke alene lader sig slaa om den fulde billedflade, men ogsaa over skriftens nederste rand; naar dette er gjort, vendes satsen frem mod papirets længere ende til denne stramt er viklet om, og til slut bøjes sidedelene regelmæssigt over længdesiden. Sker indpakningen med omhu og bliver papiret trukket fast om skriften, kan skriftstykkerne uden fare for at styrte sammen opbevares saa længe det skal være. Til slut skrives tydeligt uden paa pakken, hvilken skriftart den inde« holder, og hvilken beskaffenhed satsen er af, om denne er glat eller indeholder fremmede sprog, og derefter opbevares skriftpakkerne i skriftkammeret.