Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

84 UDTEGNING, OPRØMNING da saavel bogstaverne i sig selv som de forskellige linier ind* byrdes er saa inderligt forbundne, at de kun med vanskelig* hed kan brækkes fra hverandre. — Det er lettest at lægge ny skrift af, lige som den er kommen fra pressen og endnu er fugtig efter afvaskningen, da enhver ny fugtning, efter at skrift ten er bleven tør, hjælper til at fremme sammenklæbningen. Naar aflægningen er blandet med fremmede skrifter eller tegn, bliver de skrifttegn, som hører til en anden kasse, enten stillede i det ved siden af sættekassen staaende skib eller i vinkelhagen, indtil man er færdig med aflægningen af brød* skriften, hvorefter de lægges paa rette plads. — Forekommer der overskrifter, kolumnetitler og lignende, som kan benyt* tes igen, sættes disse i et mindre, smalt skib, fordelsskibet, hvis man har et saadant, eller op ad sættereolens rand neden for sætteskibet. Disse linier, som uden yderligere ulejlighed gaar igen i den efterfølgende sats, er sætterens fordel. Da fugtig skrift besværliggør sætningen ved at de enkelte tegn hænger ved fingrene, og skydelinierne, hvis der fore* kommer saadanne i satsen, trækkes op med sættelinien, naar den flyttes, bør man indrette aflægningen saaledes, at der for« løber nogen tid efter denne, inden man igen begynder at sætte af kassen. Bedst er det at besørge aflægningen umid* delbart før et spiseophold eller om aftenen. UDTEGNINGEN. Naar et vist antal sider, som skal tryk= kes samtidigt, £. eks. et helt eller halvt ark, er satte, gøres der en udtegning eller et tydeligt mærke med blyant efter det sidst satte ord i manuskriptet, hvis sætteren da ikke foretrækker at sætte hele bladet ud med det samme. I første tilfælde er udtegningen nødvendig, dels for at sætteren senere straks kan finde stedet, hvor han slap, og dels for at han kan undgaa dobbeltsætninger eller forglemmelser. OPRØMNING og aflægning af den uundgaaelige svibel* fisk adskiller sig fra den almindelige aflægning derved, at hovedhensigten ikke er at faa kasserne fyldte med skrift, men at tømme brædderne for det ved et arbejdes fuldendelse øjeblikkeligt overflødige sættemateriale. Er det glat sats, det vil sige: sats, der kun indeholder en enkelt skriftart, er op* rømningen en let sag, men indeholder satsen skrifter af for? skelligt snit, tab og tabelsats, fremmede skrifttegn og lign.,