Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

AFLÆGNINGSPROCESSEN CO °S bidrager sit til at ødelægge \ skrifterne. — Naar kolumnebæs rerne laves af samme slags papir , °S gøres lige tykke, kan man / lade satsen blive staaende i dis« J Kl>7 se ved korrekturaftrækningen. z ^kFLÆGNING. Paa den i det foregaaende —/ 11 beskrevne maade fortsættes sætningen til / manuskriptet er udsat eller til skriftkassen er tømt for de mest nødvendige skrifttegn. I sidstnævnte tilfælde maa denne fyldes igen med ny skrift eller man maa skille den sats fra ad, som er afbenyttet, og fordele de enkelte bogstaver i deres forskellige fag. For at man skal kunne ud? føre dette arbejde, aflægningen, maa satsen fugtes — lidt, men ens over det hele — med en vaad svamp, thi den fug» tede sats falder ikke saa let fra hinanden som den helt tørre. Ved hjælp af aflæggespaanen, en tynd træliste, der maa være noget længere end formatbredden, løfter man nogle li« nier op i haanden paa den maade, at tommelfingrene lægges paa aflæggespaanen, medens langfingrene samtidigt presses mod linierne £ra siden, saaledes at nogle af disse løftes lidt i vejret. I den herved opstaaede spalte lægger man begge pe* gefingrene, klemmer linierne eller grebet fast sammen, træk« ker dette lidt frem og løfter sluttelig det hele op og lader det hvile i venstre haands indvendige flade. Med højre haands tommels pege* og langfinger tager man et eller flere ord, efter som disse er brede til, fra den øverste linie, læser dem og lægger de forskellige bogstaver i de fag, hvor de hører hjems ®e. — Ved aflægningen maa man lade bogstaverne falde let ned i fagene. — Hvor mange linier man bør have paa hvert greb, retter sig efter liniernes bredde, men det er fordelagtigst kun at tage mindre greb. Absolut ufordelagtigt er det at tage en hel oktavkolumne paa ét greb; ikke alene bliver man der* ved hurtig træt i venstre haand og som følge heraf gaar af* lægningen betydeligt langsommere £ra haanden, men man kan let faa haandkrampe og saa ligger hele grebet paa gub vet eller i de forreste fag. Gammel skrift lader sig let lægge af, idet et ubetydeligt tryk er tilstrækkeligt til at skille de enkelte bogstaver fra hinanden, men ny skrift er vanskeligere, 6*