ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
KOLUMNERNES IIENSTILLEN Cl oc kes ned mellem snor og sats som en stramt bunden løkke. Er snorens ende kortere end den maa være for at kunne række til satsens næste hjørne, men dog saa lang, at løkkens ende kan naa ned under satsen, maa enden snos en eller flere gange langs snoren. Naar snorens ende er lang, kan den let give anledning til, at kolumnen gaar i fisk derved, at man ved uagtsomhed sætter en anden kolumne paa snoren; ved at tage den første op trækkes saa løkken ud, satsen mister sit hob depunkt og styrter sammen. — Store knuder paa snoren kan ogsaa give anledning til fisk, naar satsen skal løses op, og bør derfor undgaas. Til slutning trykkes hele den ombundne snor ned til midten af typelegemernes papirhøjde; man griber med begge hænder fast om kolumnen, løfter den i vejret og stiller den paa et sættebrædt i en satsreol eller paa en porte* au^page. Satsbrædtet er et glat høvlet brædt af fyrretræ, der paa de to smalsider er forsynet med omkring 5 centimeter høje tværlister af bøgetræ, hvilke maa være fuldstændig plane med brædtets overflade. Satsbræddernes størrelse retter sig efter satsformen, de er bestemte til at rumme; man har bræd* der, der kan afgive plads for 16 kolumner i leksikonformat, men de almindeligste er mellembrædder, der tager 16 kolum* ner median, og smaabrædder, der kun rummer 16 sider smaat oktav. — Formreolen har en lignende inddeling som kasse* reolens nederste del; dens bestemmelse er at være opbevar ringssted saavel for tomme brædder som for brædder med ny sats, og for sats, der skal lægges af, det vil sige: skilles ad i sine enkelte bestanddele og atter fordeles i sættekasser* nes forskellige rum. Porte=aux=pages eller kolumnebærere er simple papirunderlag, der er noget større end satsstykkerne, de er bestemte til at bære, og dannes af 3—4 gange sammen* lagte makulaturark. Særlig for bogarbejder paa mindre for* mater, som man let kan spænde over, egner disse kolumne« bærere sig godt, idet man ikke behøver at stille satsstykkerne enkeltvis ved siden af hinanden, som paa et satsbrædt, men kan anbringe flere kolumner oven paa hverandre. Da disse saa kan stilles paa reoler, paa borde i halvmørke kroge eller i vindueskarme, tager de ikke megen plads op. Paa gulvet bør man dog ikke stille sats paa porte*aux*pages; det op* hvirvlende haarde gulvstøv lægger sig ned i skriftbillederne