Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

KOLUMNENS FÆRDIGGØRING den færdige sats’ næst paafølgende op* holdssted, danner et plan, over hvilket satsen kan glide. Skibet maa være alde* les vinkelret, for at satsen kan komme til at staa lige. Skibe med mahognirand styrkes med en fast skruet 3—4 punkter tyk messing* strimmel, men i tidens løb slaar træet sig ab ligevel og trækker messingstrimlerne ud af vinkel; i slige tilfælde maa man lægge blystege paa 2 ciceros tykkelse op ad randen som vinkel. JUSTERING OG UDBINDING. Paa langs J ad den udhævede sats stilles kolumnemaa* let, et maal, sammensat af blystege, ofte i for« ening med en eller et par kvadrater eller skyde* linier. Kolumnemaalet tjener paa én gang til at Satscns udbinding-forhindre satsen i at falde udefter og til at angive kolumnens eller satssidens højde. — Naar der er sat det for en kolumne fastsatte antal tekstlinier, slaas en række kvadrater, hvis kegle maa være mindst lige saa stor som tekstskriftens, under den sidst satte linie, hvorefter alle tekstlinier samt kolumnetitelen med dennes underslag og hele kolumnens underslag stemmer overens med kolumnemaalet. Satsens udtagning af skibet kan først foretages efter at kolumnen er bundet ud, det vil sige: snøret sammen ved hjælp af en stærk, men ikke for tyk sejl* garnssnor. —Sejlgarnet lægges med en frit lig* gende ende paa kolunv nens øverste venstre hjørne, føres om sat« sens fire sider, derefter over begyndelsessno« ren, trækkes fast til ved de tre andre hjørner, føres saa endnu mindst to gange paa samme maade omkring satsen, hvorefter den tilovers* bievne ende ved hjælp af sætteliniens øre stilo Formreol med satsbrædder. r