Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDGANGE, UDHÆVNING
o oc
UDGANGSLINIER udfyldes med større udslutninger; en forsvarlig udgangslinie maa indeholde saa mange bog» staver, at den gaar ind over den følgende indrykningslinie. Mindre ord maa da knibes ind i den forudgaaende linie, hvilket for det meste vil give en grim rumfordeling, saa at den foran omtalte normale indrykning ogsaa af denne grund er at foretrække for den almindelige. Udspiling af en eller et par linier for at opnaa en stor udgang er utilstedelig og kan kun forsvares, naar den kan hjælpe til justering af fler« spaltet sats, som ikke paa anden maade lader sig regulere. — En udgang maa i passende store formater ikke have mindre tomt rum efter sig end én geviert; er der ikke saa megen plads, maa denne fordeles i linien paa sædvanlig maade. I en udgangslinie bør de smaa udslutninger sættes nærmest slut« ningsordet, da bogstaverne bedre holder disse nede under trykningen end de større udslutningsstykker. Udganges uch fyldning med ornamenter er ikke anbefalelsesværdig i sats med replikker. En udgangslinie maa ikke begynde en side; dog kan det i yderste nødsfald forsvares at begynde en ko* lumne med en udgangslinie, naar denne fylder hele linien. UDHÆVNING. Naar vinkelhagen ikke kan rumme flere linier, maa satsen hæves ud. Dette sker paa den maade, at man enten stiller sættelinien foran den sidst satte eller bag den først satte linie, lægger de to langfingre i bøjet stilling paa langs ad satsens sider, holder den øverste del af satsen fast med tommelfingrene og den nederste med pegefing* rene. Samtidig med at langfingrene trykkes fast mod siderne, for at enkelte bogstaver ikke skal falde ud og derved give anledning til, at alle linierne eller grebet styrter sammen, trækkes eller løftes satsen ud a£ vinkelhagen og stilles paa højre side i skibet. Skibet bestaar af en glat zinkplade, der paa de tre sider lukkes med en omkring i centimeter høj og 2 centimeter bred rand af støbejern eller af messing og mahognitræ. Skibsrandens . to langsider rager omkring 7 7 \ i centimeter ud over den
'w \ aabne en£je af zinkpladen,
I / x. \ ved hvilket der opnaas,
/ Udhævningsprocessen. élt clcilllC Og foi'mbrædtct,