ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
KALENDERTEGN, INDRYKNING 79 fø? V Vædderen Marts 5^ £ Vægten September .frf 8 Tyren April Skorpionen Oktober n Tvillingerne Maj S Krebsen Juni Skytten November Stenbukken December 4? Løven Juli Vandmanden Januar if3 Jomfruen August O Solen Søndag X X Q- Ceres Fiskene Februar </ Mars Tirsdag C Maanen Mandag £ Pallas Jupiter Torsdag S Merkur Onsdag t Juno h Saturn Lørdag 9 Venus Fredag n Vesta Neptun 6 Jorden 3 Uranus ® Nymaane Første kvarter © Fuldmaane Sidste kvarter cf Konjunktion A Trigonalskin Q Opstigende knude Opposition Kvadratskin U Nedstigende do. INDRYKNING eller a linea af en begyndelseslinie i forts løbende sats er meget forskellig. I den ældste tid rykkede sætteren altid kun én geviert ind for dermed at give plads for datidens paragraftegn (f ) som rubrikatoren efter arkets trykning tegnede ind med rød eller blaa farve. Den rigelige indrykning er senere tiders overdrivelser, da én geviert af den paagældende skriftkegle i alle tilfælde er fuldkommen til« strækkelig til at markere et nyt afsnit. — Vil man imidlertid holde paa forskellig indrykning efter formatets størrelse, kan man rykke én geviert ind paa formatbredder indtil 22 cicero, halvanden geviert fra 22’/2 til 28 cicero, og to gevierter fra 28'/z cicero og til hvilket som helst format ud over dette. I moderne bogarbejder, der tilstræber en vis originalitet i det typografiske arrangement, udelades undertiden indrykning, eller udgangslinier og indrykninger udfyldes med ornament ter af samme størrelse og farve som tekstskriften, hvorved der opnaas, at satsbilledets konturer bliver stærkere markeret end ved den sædvanlige fremgangsmaade. — Uovervindelige praktiske forhold forbyder indrykningernes almindelige sløjf* ning, og udfyldning med et ornament vil ogsaa virke for mo> notomt i romansats og lignende med mange indrykninger. I bogsats, hvor der forekommer afsnit med andre skriftkeg* ler, fodnoter dog fraregnede, rykkes der ind efter den stør* ste skrift; hvis hovedskriften er korpus, faar afsnittene med petit den for korpus fastsatte indrykning.