Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

78 METRISKE FORKORTELSER METRISKE FORKORTELSER. Betegnelsen meter kom« mer a£ det græske ord jierpov, maal. I metersystemet betegnes enhedens (gram, liter, meter) mangefold ved at sætte de græske talord deka — 10, hekto = 100 og kilo = 1000 foran denne, medens enhedens deling betegnes ved at bruge de latinske talord £or 10, 100 og 1000 som forstavelse: deci = ’/io, centi = ’/ioo og milli = 1/iooo. Samtlige metriske be« tegneiser skal, saafremt man ikke vil skrive dem helt ud, £or* kortes som nedenfor angivet, og forkortelserne slutter kun i de tilfælde med punktum, hvor de samtidig ender en sæt= ningsperiode. — I fraktursats sættes de metriske forkortelser med antikva, i antikvasats kan de sættes med kursiv. a ar cg centigram cl centiliter cm centimeter cm2 kvadratcentimeter cm3 kubikcentimeter dag dekagram dal dekaliter dam dekameter dg decigram dl deciliter dm decimeter dm2 kvadratdecimeter c/m’ kubikdecimeter m3 kubikmeter g gram mg milligram ha hektar ml milliliter hg hektogram mm millimeter hl hektoliter mm2 kvadratmil? hm hektometer limeter kg kilogram mm3 kubikmilli? kl kiloliter meter km kilometer mrm myriameter km2 kvadratkilometer f ton l liter Y mikrogram m meter X mikroliter m2 kvadratmeter mikron KALENDERTEGN. — For astronomiske beregninger og . kalendariske opstillinger gælder de samme satsprincipper som for henholdsvis tabelsats og matematisk sats. Al anden astronomisk sats adskiller sig ikke fra videnskabelige fag* arbejder med blandede skrifter og særegne tegn, af hvil* ken grund en særlig omtale er unødvendig. Men da kend? skab til kalendertegnenes udseende og betydning kan lette sætteren tydningen af flydende skrevet manuskript om astros nomi, gengives disse her uden yderligere forklaringer. De i matematisk og kemisk sats forekommende tegn og forkortninger forklares under de paagældende artikler i afsnit* tet om komplicerede satsarter. De vigtigste mønttegn findes gengivne i foranstaaende liste.