Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

88 KORREKTURAFTRYKNING naar den rulles over den indvalsede skrift og det over denne lagte fugtede korrekturpapir. Cylinder rens omfang er efter fun« damentets størrelse be« regnet saaledes, at stedet, paa hvilket filtovertræk« kets søm findes, ikke be* høver at komme i berø* ring med skriften. Naar skinnerne er nøjagtigt re> gulerede, giver en saadan overrulning over skriften, £or saa vidt indvalsningen og pa* pirets fugtning er foretagen med den fornødne omhu, et godt og læseligt aftryk. Cylinderen maa kun rulle én gang over formen og ikke føres tilbage medens satsen staar paa fundas mentet, da filten ellers tilsmudses. Cylinderen kan ogsaa fors synes med en punktur til brug ved korrekturer, der skal slaas om, men den gør ingen synderlig nytte, da man faar et lige saa godt register ved det almindeligt brugte indstik af bly* stege i formen, hvilket omtales nedenfor. — I bladsætterier, hvor man har zinkskibe, er det fordelagtigst at hæve skin* nerne saa meget, at satsen kan blive staaende i skibet under aftrækningen. Aftrækning i en almindelig haandpresse udføres omtrent paa samme maade som ved cylinderskorrekturpressen; kun maa man, da dækkelen sjældnere benyttes, have en god filt, som bredes glat ud over den med fugtet papir belagte form. Filten beskytter formen mod lædering og giver et mere ela* stisk og dermed ogsaa tydeligere tryk. Det er raadeligst at have to eller fire skrifthøje stege liggende ved fundamentets ender, paa hvilke digelen, naar den er trukken helt over, kan hvile. I modsat fald maa der efter formens størrelse foretages en regulering af trykket med digelens stilleskrue. Naar et vist antal sider skal trækkes af saaledes, at de staar bag paa hinanden, maa der tages det saakaldte indstik, for at der kan opnaas et nogenlunde passende register, det vil sige: kolumnernes ensartede stilling lige over for og bag paa