Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

KORREKTURAFTRYKNING 89 hinanden. Indstik gøres paa den maade, at man, efter at der er lagt blys eller træformat imellem kolumnerne, lægger saa mange blystege uden for et a£ hjørnerne, saavel paa højdes som paa længdesiden, som man ønsker udvendig papirrand. To blystege stilles paa højkant udenfor de første som indstik, op til disse sættes papirhjørnet, og naar arket ligger paa for* men, væltes indstiksstegene om. Naar den modstaaende form trækkes af, flyttes marginablyet og indstiksstegene selvfølge« lig over paa det modsatte hjørne, saaledes at det samme pa* pirhjørne ved omslagningen har det samme indstik. Paa denne maade faar man et ret godt register. Til korrekturaftryk bruger man en særlig slags trykpapir, korrekturpost, som er saa stærkt limet, at der kan skrives paa det med blæk. For at blive smidigere og i stand til lettere at optage farven, saavel som for at skaane skriften, fugtes korrekturpapiret umiddelbart før det skal bruges med en i vand dyppet svamp. Arket lægges paa et rent makulaturark og anstryges regelmæssigt med den let udtrykkede svamp. Naar dette er sket, lægges et ark trækpapir over, og man stryger med begge hænder over arket til alle sider, saa at dette tager alt det overflødige vand bort, og kun lader pa* piret beholde den strengt nødvendige fugtighed. Formens indvalsning sker paa den maade, at man paa en farvesten af marmor eller granit med en kniv eller farvespar= tel stryger lidt farve i en lang, smal strimmel. Valsen rulles nu temmelig haardt over farven og trækkes en halv snes gange frem og tilbage paa farvestenen, saaledes, at den hver anden gang kommer helt udenfor stenen; i modsat fald findeles farven ikke tilstrækkeligt og fordeles heller ikke ligelig over hele valsen. — Naar farven ligger jævnt paa valsen, er den tilstrækkelig udreven. Formen valses nu med et let tryk gen* tagne gange over, saavel paa kryds som paa tværs, og til sidst trykker man med fingrene de linier ind, som opvals« ningen mulig har trukket til siden. Efter aftrækningen leveres aftrykket, der maa være tyde« ligt, hverken for blegt eller for sort, ej heller have smurt sig, saa at alle bogstaver ikke kommer til syne, til faktoren til« ligemed manuskriptet. Saafremt udtegningsbladet ikke er ud» sat, maa det bemærkes paa korrekturen, for at korrektøren