Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

___________ ________ ___________________________ KORREKTURTEGNENE Indrykning af en linie betegnes med foran det første ord i linien, medens markering af udgangslinie med efterfølgende indrykning gøres med og naar en indrykning skal bort* fjernes, antydes det ved tegnet |— i indrykningen. Naar der* imod en udgang med efterfølgende indrykning skal trækkes sammen til fortløbende sats, bruges tegnet co saaledes, at det føres fra udgangslinien til foran indrykningen. Ord, der øn« skes anbragte midt i formatbredden, som f. eks. rubrikker, ______ formler og lignende, indklamres med tegnet £--£|. I de her nævnte korrekturændringer skrives det korresponderende korrekturtegn i papirranden uden yderligere tilføjelser. For knebne aabninger mellem ordene i linier antydes ved tegnet for store aabninger ved tegnet Q; begge tegn bruges saavel i mellemrummene som i papirranden uden yderligere tilføjelser, saaledes som det ses i hosstaaende markerede kor« rekturskema. Skriftbilleder, der staar omvendt, faar efter det korrespon* derende korrekturtegn i papirranden tegnet V (forkortelse af det latinske vertatur, vend det om), medens # gør sætteren opmærksom paa »spieser« det vil sige: paa mellemrumstyper, der staar saa højt i satsen, at de, ved at modtage farve fra vab serne, trykkes af paa papiret som en sort klat, og derfor skal presses ned med aalespidsen. To vandrette streger _ over og under ord i en linie gør sætteren opmærksom paa, at satsen »rider«, det vil sige: typernes grundlinie er af en eller anden aarsag ujævn paa det paagældende sted. Tegnet gentages med et tilføjet NB i papirranden. Det samme tegn i teksten, men i papirranden ....... med tilføjede punkter mellem stregerne (______•'), henleder sætterens opmærksomhed paa »pudser«, det er: at bogstavs billederne paa det paagældende sted er fyldte med smuds og derfor skal renses ud, medens punkterede streger under kors rekturtegnet i teksten betyder, at en paatænkt ændring er opgiven. En bølget streg (—-) under ord i antikvasats kan betyde, at disse ønskes ændrede til kursiv, en vandret streg, saavel i frakturs som i antikvasats, at de ønskes fremhævede ved spatiering, to eller tre vandrette streger, at ordene skal sættes om med mere eller mindre fede typer eller efter aftale med en anden skriftart. Tegnet uuu saavel i den spatierede