ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
KORREKTURTEGNENE 97 tekst som i papirranden betyder, at spatierne i ordene skal borttages, men dette angives tydeligere ved at understrege de spatierede ord og i papirranden skrive ikke spat. I det hele taget fremmer det sætterens arbejde, naar korrektøren ved skriftforandringer, spatiering eller borttagelse af spatiering i papirranden tilføjer en bemærkning om, hvad det er, der ønskes. Det er ikke nødvendigt at skrive slige ændringer helt ud; sætteren forstaar betydningen af enhver abbreviation vedrørende det typografiske materiale. Nonp., pet., bourg., korp., cic., ant., kurs., vers., kap., frakt., got., canc., Schwab., er de sædvanlige faglige forkortelser af nonpareil, petit, bour= geois, korpus, cicero, antikva, kursiv, versalier, fraktur, go« tisk, cancelli og schwabacher. Beskadigede skriftbilleder be* tegnes i korrekturen med forkortelsen læd. i papirranden. De materielle korrekturtegn, det vil sige: tegnene for de ændringer, som forfatteren foretager i det givne manuskript, eller for de fejl i manuskriptets korrekte gengivelse, som sæt* teren gør sig skyldig i, er omtrent ens i alle landes typografi. Men der forekommer mangfoldige andre korrekturændringer vedrørende mere eller mindre iøjnefaldende tekniske mangler ved satsen, enten foraarsagede ved de mere eller mindre pri« mitivt foretagne korrekturaftryk eller ved sætterens forsyn« delser mod visse fastslaaede typografiske skønhedsprinciper. Disse sidste tegn er ikke ens i alle landes typografi. Den i typografiens teknik ikke helt bevandrede korrektør har selv« følgelig sjældnere øjet opladt for alle saadanne mangler, af hvilke en del for øvrigt af sig selv ophæves ved at satsen se* nere fastspændes i slutterammen. Den kritiske gennemgang af korrektørens ændringer og sætterens tekniske udførelse af satsen inden mangfoldiggørelsen paabegyndes, paahviler den typografisk uddannede korrektør i revisionsaftrykket. Da sæt* ter og revisionslæser altid forstaar hinanden, antydes hos os alle andre typografiske ændringer end de foran berørte sim« pelt hen ved et tilføjet NB efter korrekturtegnet i papirrans den, saaledes som vist paa foranstaaende gengivelse af en side med korrekturændringer. Som tidligere berørt, burde ethvert bogtrykkeri, der er an* lagt paa udførelsen af bogarbejde, holde en professionel kor* rektor, helst en dertil egnet typograf, som omhyggeligt revi= 7