Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

hed, ved hvilken der af linier dannes sider eller kolumner, af sider større eller mindre trykforme eller ark, hvoraf der ende« lig skabes et hele. — En bogsats kan være højst forskellig i sine enkeltheder, men det er ligegyldigt om den hører til skønlitteratur eller til lærd litteratur, om den er omfangsrig eller kun bestaar af faa sider, om formatet er stort eller smaat, for sætteren former det hele sig som bog= eller værkarbejde. Han gør dog rent økonomisk forskel med hensyn til satsens art. Bogsats, der kun indeholder ensartede, paa hinanden følgende linier af én skriftsort, i det højeste nu og da af* brudt af isolerede linier paa midten af formatbredden eller et fremhævet stikord foran i en linie, kaldes glat eller skær sats-, bogsats derimod, hvis tekst sættes med forskelligartede skriftformer eller hvis grundskrift er isprængt særegne tegn, tal og lignende, kaldes blandet sats. Glat bogsats er, tyde* ligt og korrekt skrevet manuskript selvfølgelig forudsat, den billigste og for sætteren ogsaa den økonomisk fordelagtigste af alle satsarter. Fremhævninger i løbende tekst fordyrer sat« sen ret betydeligt, og fremhævning ved spatiering eller fede skriftbilleder giver tilmed utiltalende, ujævnt farvede sats« billeder. De yderligere specialiseringer af begrebet forklares i slutningen af dette og i de følgende afsnit. Hvad enten bog* satsen er glat eller blandet, kan den skydes eller sættes kom* pres, det vil sige: linierne kan fjernes mere eller mindre fra hverandre ved hjælp af blindt udfyldningsmateriale (skydes linier, regietter, kvadrater) eller de kan følge aldeles tæt paa hverandre, naar det gælder om at opnaa den størst mulige rumbesparelse.