Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

102 STIL I BOGSKRIFTER gjg MATERIALET FOR BOGSATS Wj I det foregaaende er typematerialet be= handlet fortrinsvis med henblik paa de Li-^ElzxJ fordringer, der i teknisk henseende maa stilles til skrifterne som brugbart raastof for fremstilling af godt bogtryk. Men opfyldelsen af disse krav er ikke tilstrækkeligt, naar man med typemateriellet vil opnaa mere end en slet og ret mang» foldiggørelse af det skrevne ord. Først naar de forskellige til et bogarbejde anskaffede skrifter er i fuld overensstem* melse med hverandre, kan der siges at være et fyldestgørende raastof til stede. Til fremstilling af en mønsterværdig bogsats hører derfor en fuldstændig skriftgarnitur eller skriftfamilie, det vil sige: en større samling skrifter i den samme stil. En garnitur antikvaskrift f. eks. bør ikke alene indeholde alle keglestørrelser, £ra den mindste til den største, af grundskrift ten; der maa ogsaa til denne findes tilsvarende kursivskrifter og skrifter med halv« og helfede snit, saaledes at det bliver sætteren muligt at stemme alle en bogs enkelte dele sammen. For lettere at kunne holde de forskelligartede skriftsnit ude fra hverandre betegnes garniturerne i sætteriet med navne og numre, f. eks.: korpus engelsk mediæval, petit smal engelsk antikva, cicero fransk antikva nr. 2 og saaledes fremdeles. — Frakturskrifter findes ikke i saa mange varianter som antikva, og da denne skriftart uden for den tyske typografi for tiden fører en hensygnende tilværelse — den bruges i de nordiske lande kun i en del bladlitteratur og i bogarbejder, som skal være folkelige i ordets videste forstand —, behøver den ingen særlig omtale. Frakturskrifter er ikke absolut nødvendige i hele garniturer, blanding af forskellige snit kan i mange tik fælde være lige saa anbefalelsesværdig i frakturarbejders titel« formige opstillinger som den er forkastelig i antikvasats. — Derimod bør schwabacherskrifter og lignende gengivelser af renæssancetidens bogskrifter, saavel som de moderne indiffe* rente kunstnerskrifter, holdes ude fra de egenlige fraktur« snit. Taget under ét er fuldkommen ensartethed i stil, farve, skriftøjer og skriftlinie absolute betingelser for typemateria* lets brug til mønsterværdigt bogarbejde.