Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SATSBILLEDETS FASTSÆTTELSE
io;
W FORBEREDENDE ARBEJDER g Naar manuskriptet til et værk er ind* leveret i sætteriet, sættes og aftrykkes i almindelighed først en prøvekolumne, dels for at bestilleren efter denne kan faa et klart begreb om, hvorledes arbejdet vil komme til at tage sig ud paa det tænkte format og med den foreslaaede skrift, dels for at der kan opstilles en tilnærmet sesvis beregning over, hvor meget det skrevne vil udgøre i tryk. KOLUMNENS BREDDE OG HØJDE. Fastsættelsen af prøvekolumnens størrelse i overensstemmelse med det papirformat, som arbejdet er bestemt til at udføres paa, be* sørges ret ofte af bestilleren selv, og hvis bestilleren er forlægger, spiller økonomiske hensyn hyppigt den største rolle ved fastsættelsen af papirfladens udnytten. I alle til accidens* arbejdernes store gruppe hørende tryksager derimod paahviler fastsættelsen af satsbilledernes bredde og højde paa grund* lag af det antagne papirformat trykkerilederen eller sætteren. Slige arrangementer er imidlertid ret ofte ensbetydende med brugen af overleverede sædvaner, om hvis større eller mindre berettigelse der ikke anstilles refleksioner.
At afstemme et satsbillede til en given papirflade er ikke saa lige en sag, som det ser ud til. I tyske fagkredse mener man i forholdet 5-8» som er en af den franske matematiker Lamé opfunden tillæmpning af det »gyldne snit« i geome* trien, at have opnaaet et brugbart middel til ad mekanisk vej at fastsætte et til de almindeligst forekommende oktav* formater passende forhold i satsbilledernes bredde og højde, men de praktiske resultater af dette »gyldne snit« er ved kri* tikløs brug kun uangribelige i forholdsvis faa tilfælde.
Det »gyldne snit« gaar ud paa, at naar man deler en given formatbredde i fem lige store dele, saa vil otte af disse en* kelte dele give en passende kolumnehøjde. — Ved en given bredde af f. eks. 22 cicero stilles regnestykket saaledes op:
5:8 = 22:% 22-8 = 176 i76:5 = 35I/z cicero,
som altsaa skulde være en passende kolumnehøjde for teks* ten alene. Men hvis man ikke i hvert enkelt tilfælde under«