Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

104 SATSBILLEDETS FASTSÆTTELSE søger, hvor meget den givne papirflade afviger fra det typo* grafiske forhold, bliver resultatet oftest slet. I nogle tilfælde er papirfladens aflange firkant saaledes, at kolumnen bør være højere end efter udregningen eller man bør holde hele det rum, kolumnetitelen andrager, udenfor, i andre tilfælde vil det vise sig absolut nødvendigt at drage kolumnetitelen med ind i beregningen, og i atter andre tilfælde maa der yderli» gere knappes af paa linieantallet. Den bedste lærdom, der opnäas ved brugen af dette »gyldne snit«, er den, at propor« tional afvejning af satsbilleder til papirflader ikke sikkert la= der sig opnaa ved forstørrelse eller formindskelse af slige givne maalenheder, da vore dages mangfoldige papirformat ters udstrækning i bredde og højde i de færreste tilfælde staar i indbyrdes forhold. En anden fremgangsmaade til mekanisk fastsættelse af et bestemt forhold mellem satsbillede og papirflade gaar ud paa, at man først bestemmer papirrandene omkring kolumnen, hvorefter det resterende rum bliver satsbilledet. Efter forlods til bogbinderens beskæring at have fradraget i r/z cicero og i cicero af det falsede arks smak og langside, deles papirets smalside i 24 lige store dele; af disse fastsættes to dele for den indre og fire for den ydre papirrand, de resterende 18 dele skal saa benyttes som satsbredde. For langsiden beregnes tre af de samme dele for den øvre og fem for den nedre papirrand, resten af papirfladens lang* side skal saa give kolumnehøjden. Naar et ark papir, falset i oktav, f. eks. udviser en bredde af ca. 37 cicero og en højde af ca. 55V2 cicero, foretages afvejningen saaledes: fra bredden drages først en cicero til bogbinderens beskæring af den ydre papirrand, af resten (36 cicero eller 24 dele å i’/z cicero) be* regnes to dele (=3 cicero) til den indre papirrand (bund« steg), fire dele (=6 cicero) til den ydre papirrand (sluttesteg), hvorefter de tilbageblivende 18 dele (=27 cicero) bliver ko* lumnebredde. Kolumnens højde beregnes paa samme maade: 1 ‘/z cicero fradrages til beskæring a£ den øvre og nedre pa= pirrand; af resten (54 cicero) benyttes 4V2 cicero (tre dele å 1’/z cicero) til den øvre papirrand (hovedsteg), 7V2 cicero (fem dele å i'/z cicero) til den nedre papirrand (sluttesteg), hvorefter resten, ca. 41 cicero, bliver kolumnens højde. I til«