Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SATSBILLEDETS FASTSÆTTELSE O fælde af, at papirfladen ikke behøver at udnyttes saa rigeligt som den ovenstaaende beregning giver, fradrages der en be* stemt del af satsbredde og højde, hvilken tillægges papirran* dene efter det givne forhold (2:3:4:5). Hvis kolumnebrecU den f. eks. ikke behøver at være mere end 24 cicero (=sh af den beregnede formatbredde), indskrænkes kolumnehøjden samtidig * l 2/g eller 4V2 cicero. Skal papirfladen derimod ud* nyttes stærkere bliver forholdenes regulering selvfølgelig at 8 TYPOGRAFI Begravelse er i sættersproget tiet samme som overspringelser ved et manuskripts gengivelse i typesats. Bryllup er modsætningen til det ovenstaaende fagudtryk, gentagelser i satsen af ord eller sætninger. Konkordanser er i den tyske typografi den gængse betegnelse for skydelinier og kvadrater paa 4, 3 og 2 cicero bredde. Navnet skyldes en praksis paa de tider, da systematisk udslutningsmateriale var et ukendt begreb i faget. De eneste nogenlunde systematiske store udskilninger var gevierter, der i hver keglestørrelse fandtes i længder paa 2-3-4 stykker. Henvisninger til kilder og parallel-steder (konkordanser) o. 1. blev i den lærde tidsalder altid anbragte som marginaler paa kolumnernes ydre langsider. Format bredden for disse marginaler indrettedes paa 3 eller 4 gevierter af skriftstørrelsen, og som folge heraf kakites de systematiske geviertstykker »grosse concordantz-quadråttfen< til adskillelse fra det almindelige store fyldmaterie), som FAGUDTRYK 9 sammensattes af nit muligt, oftest dog af tilskaarne trælister. Svinesteg (tysk: speck, eng.: fat) det samme som særlige økonomiske fordele ved satsen, r. eks. bogtitler med tilhørende bagsider uden tekst, kort sagt alt satsarbejde, der betales som fortløbende sats (»jern«), men ikke tager den tilsvarende tid til udførelsen. Svibel fisk (tysk: zwiebelflsch, eng.: pie, fr.: pAté) er den almindelige betegnelse for uorden i satsmaterialet, navnlig bogstaver af forskelligartede skrifter i den samme skriftkasse og fejle bogstaver i fagene, foraarsagede véd skødesløs aflægning. Sats, derer styrtet sammen i en forvirret blanding, siges at være »gaaet i Fisk«, i ældre tider kaldtes et sligt uheld at »lave en æggekage«. Betegnelsen »svibelfisk«, fisk med løg, formenes at have været enstaaende, men ikke særlig yndet ret i principalens almindelige spiseseddel for lærlinge og unge ugifte svende, hvis arbejde delvis betaltes med kost og logi. foretage i omvendt orden. Denne sidste mekaniske afvejning af satsbillede til papirrande er solidere end det saakaldte gylch ne snits, da forholdene altid vil komme til at hvile paa den givne papirflade, og den kan a£ denne grund anbefales det uøvede øje som brugbar elementær vejledning. Kolumnens højde skal beregnes efter et fuldt antal linier a£ tekstskriftens størrelse. Saafremt en kolumne paa 22 cicero formatbredde skal skydes med 3 punkt skydelinier og teks* tens højde kan være ca. 35 cicero, stilles beregningen saa* ledes op: 35 cicero = 420 metriske punkter, 1 korpus skudt med 3 punkter=i3 punkter; 420:13 = 32, som altsaa er det antal tekstlinier, kolumnen skal indeholde.