Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

FORSKELLIGE OVERSLAG 106 Manuskriptoverslag. Et skøn over, hvor meget . et skrevet manuskript omtrentlig vil udgøre i tryk paa et givet format, foretages hyppigst paa den maade, at man først tæller alle linier sammen og derefter undersøger, hvor* ledes de trykte linier forholder sig til de skrevne. Stiller for* holdet sig saaledes, at f. eks. 7 skrevne linier udgør 4 trykte, og manuskriptet indeholder 8365 nogenlunde ens skrevne linier, foretages beregningen paa lignende vis som ved den foran omtalte beregning a£ kolumnehøjden efter det gyldne snit: 8365‘4 = 33460 — 33460:7 = 4780 linier, der er det an= tal trykte linier, manuskriptet formentlig vil fylde. Divideres nu det fundne linieantal pr. kolumne, f. eks. 32, ind i 4780, vil den udkommende sum angive det antal sider, manuskript tet antagelig udgør i tryk. I nærværende tilfælde udgør ma= nuskriptet omkring 8 '/a sekstensidige ark. Det er en selvfølge, at en saadan beregning kun kan give et tilnærmelsesvis rigs tigt resultat, og jo mere uregelmæssigt manuskriptet er skre* vet eller jo flere overstregninger, indførelser, spatieringer, rus brikker, noter og lignende det indeholder, des usikrere bliver overslaget. Man bør derfor efter omstændighederne runde tallene af opefter, for at der ikke skal opstaa alt for store af* vigeiser inden arbejdets fuldendelse. Titler, forord, indholds* fortegnelser og lignende beregnes ekstra og lægges til teks« tens beregning. SKRIFTOVERSLAG. Ved mindre bogarbejder, som skal være færdige indenfor en bestemt kort tidsfrist, kan det ofte have praktisk betydning forud at faa et overblik over, hvor langt et forhaandenværende kvantum ny brødskrift om« trentlig rækker. Saafremt manuskriptet ikke indeholder hyp« pigt tilbagevendende person* og begrebsnavne eller af disse sidste afledede ord, som tærer uforholdsmæssigt paa visse skrifttegn, lader en tilnærmelsesvis rigtig vurdering sig ucU føre ved at omsætte prøvekolumnens kubikindhold i non* pareille*gevierter. Underretning om kubikindholdet af en ko* lumne sats, der er 22 cicero (=44 nonpareille*gevierter) bred og 35 cicero (=70 nonpareille=gevierter) høj, faas ved at mub tiplicere bredde og højde ind i hinanden (44-70 = 3080 non* pareille^gevierter). Da vægten af et nonpareillesbogstav paa gevierts tykkelse, det DidotÆertholdske system forudsat,