Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

SATSENS FREMADSKRIDEN oo o deles manuskriptet paa saa mange hænder som sætteriet har kasser og skrift til raadighed. Men ved saaledes at spredes, gaar den for et tiltalende bogarbejde nødvendige ensartethed i arrangementet tabt. Hver sætter har sin egen opfattelse af, hvorledes rum fordel i ngen i en sats skal iværksættes, og selv en bestemt aftale om de vigtigste ting kan ikke forhindre stilløshed. For at raade nogen bod herpaa har man i større værksætterier sluttet sig til det franske mise=en=page system eller paketsats=systemet. Bogsætterne udfører kun den glatte eller skære sats — i det tekniske sprog jernet — i stykker paa 50 linier og retter selvforskyldte fejl efter huskorrekturen, me* dens en af trykkeriledelsen udvalgt sætter, metteur*en=page eller ombrækker besørger satsen af forekommende noter, tabeller, rubrikker, titler, indsætning af billeder, satsens ind* deling i kolumner, de øvrige korrekturer og satsformenes aflevering til trykkeriet. Fordelene ved dette system er øjen* synlige for bøgernes typografiske fremtræden; arbejdet sik> res en nogenlunde ensartet udførelse, det fremmes uden at koste mere, end naar hver enkelt sætter skal have godtgørelse for ombrydning og anden tidsspilde, og oversigt og regns skab lettes betydeligt for den, hvem dette arbejde paahviler. KSSATSENS FREMADSKRIDEN Af praktiske hensyn samles titler, fors ord, indledning og tilegnelse hyppigst i et særskilt læg, titelarket, der enten slet ikke pagineres eller faar en særlig paginering med romertal. Da titelarket først sættes efter at hele bogens tekst er fuldført, begynder bogs sætterens arbejde med den første tekstside, i det tekniske sprog almindelig kaldet nedrykningen. Faste regler for, hvor stort det forholdsmæssige tomme rum, den egentlige nedryk« ning, over rubrikker og tekst i de forskellige formaters be= gyndelsessider bør være, lader sig ikke opstille; man kan kun i al almindelighed sige, at nedrykninger, der ikke prydes med frise, men har nogle faa rubriklinier over teksten, bør inde« holde mindst tre fjerdedele af det for de fulde tekstkolum* ner normerede linieantal. Begyndelseskolumner, der hverken har friser eller rubrikker over teksten, behøver overhovedet