Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

FRISER I NEDRYKNINGER IO9 ikke at rykkes ned, da det store begyndelsesbogstav (uncial eller initial), med hvilket større bogafsnits tekst i de fleste tilfælde indledes, tilstrækkeligt markerer sidens betydning. Naar rubrikkerne over begyndelsesteksten er saa omfattende som vist i eksemplet side 113, maa der selvfølgelig knappes noget af tekstens linieantal paa kolumnen, men ogsaa selve nedrykningen bør i saadanne tilfælde forholdsmæssig ind* skrænkes. Selv i tilfælde af, at en begyndelsesside rummer usædvanlig mange rubriklinier i forskellige grupper — det hænder navnlig i undervisningslitteratur —, bør den saa vidt gørligt rumme halvdelen a£ en fuld kolumnes linieantal; ned« rykningen sløjfes i saadanne tilfælde helt. Sætteren bør stræ* be hen til, at linieantallet i begyndelseskolumner kan blive det samme hele bogen igennem. FRISER I NEDRYKNINGEN bør i billedflade stemme overens med den givne satsbredde, naar deres ydre form er retvinklet (se eksemplerne side 110, 114, 116); formind« skes ornamentet gradvis fra midten og udefter, kan orna« mentspidserne dog uden skade for kolumnens faste form gaa lidt ud i begge papirrande, og udvider ornamentet sig paa midten foroven i et slags topstykke, vil det være heldigst at lade det efter omstændighederne gaa mere eller mindre op i den øvre papirrand (se side 112). — Friser, hvis kerner om= kranses af spinkle, udflydende bort=elementer, eller hvis ydre form ikke afsluttes med rette linier, stilles i almindelighed saaledes, at ornamentets billedflade foroven nogenlunde hob der retning med kolumnetal eller kolumnetitel (se side no), medens friser med kraftig ornamentik og navnlig naar de og* saa afsluttes med skarpt trukne linier, i mangfoldige tilfæb de, ved at stilles i højde med kolumnetitlerne, kan forrykke bogsidens ligevægt. Det maa altid blive en skønssag at af« gøre, hvor stor ekstra^nedrykningen i de enkelte tilfælde bør være. Massive ornamentlister, der stilles under de første tekst* linier paa de fulde kolumner, kan selvfølgelig ogsaa forrykke begyndelseskolumnens harmoniske forhold til papirfladen. Begyndelsessider med frise, der i tegningens kraftudfoldel« se er nogenlunde godt afstemt til satsbilledets farvning, og som kun har et par rubriklinier over teksten, bør mindst in* deholde to trediedele af de fulde kolumners linieantal. Be*