Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

a Ittenbergs (Dpfin&elfe foranle&tßeöe U&rvö&elfen af aöfEiHige af öe (Dpfattelfesfejl, føm be bevarebe IXffTrifter af CD 16tidens litteratur er faa rige paa, og fom ofte gaar igen i Srevmalernes Urbejber. Den lyttelige ©mftæn&igljeC', at det nu rar blevet muligt ab mefantfl Vej at gengive en Bøgs Æetst i tluftnöer af nøjagtig ens Etsemylarer, medførte, at forbillederne før t^po= (jrafift Gengivelse blev fritift gennemgaaebe 03 derved renfebes før mange <yejl. tTlen mebens et STZanuftripts U&gtver maafte forholdsvis let fan&t u& af llfftriftens fejltagelser, vifte £>et fia betv&eligt panfleliøere at faa (Øjet opladt for be veb ben nye Kunft ttlfornmenöe mangler. De tefstlige llfulöfommenfyeöer i mibbelalberens Søger feævebes iffe i be ab tvpografiff Vej frømftiHe&e, be ffifte&e fun Har atter, idet Strivefejlene blev til ZLr^tfejl. Jnfunabeltidens Søger vrimler ligefrem af ty-yøgrafifte Et af Johann Knoblaud? i Strafeburg 1507 trptt Z>ærf u^mærfer ftg veb at feave en Ærvffejlslifte paa 15 tofpalteöe <yøliøfi&er, Ijvtlfet vil fteje, at ber gennetnfnitlig er tyve ^r^tfejl yaa fever af Værtets Eetstfiber. Den ældfte grove ILrytfeil findes i fuft^Sdi'øffers tefnift fet vidunderlig ftønne pfalterium af 1457. (Drbet pfalmorum i Slutningsflriften er nemlig blevet til fyalmørunt, og denne ftvl&es iffe Ombytning af be tø ^ogftarer, t»a ya er en Sigatur, det vil fttje: begge Strifttegn er anbragte yaa bet famme Zrøelegeme. Venne iøjnefaldende — Sfriften er omtrent ftre Cicero Tjøj — er faa meget mærteligere (om ilrtets suøpaa>l(?siløij^æjj Ilt •pndvv {Træfning fjar foftet mange Urbejbsbage øg Etsemylarerne unSer Grutningen ganfte fiftert ofte maa være bievne fritift underføgte. Enfever, ber beftæftiger fig meö Kørrefturlæsnin^, vil fyave gjort Öen trifte Erfaring, at felv Öen meft famvittigl?eösful&e Jlgtpaagivenljei» un&er llrbejbet itfe altid fan forfyinSre tvpo= grafifte mangler af Öen ene eUer &en anden Slags. Søbert Etienne i Parts, ber var en af bet fefstenbe ilarfyunbrebes meft berømte Søgtryttere, blev engang grun&tg belært i &enne ^lenfeenbe. Etienne var færlig anfet for ben (Dmfeyggeligfeeb, Ijvortneö Ijans Grytværter blev udførte, men tvpografifte fejl fanötes i öem ade. 3 en Kommentar til $»et nye Eeftament, føm Ijan 1539 ubførte, vilde Ijan at ILrylfejl fun&e un6= aaas. Xorrefturen blev nøje gennemgranftet af fremragende Særbe øg profesfionelle Korreftører, øg Etienne læfte felv fever enefte Sinie i Urtene, inden Grotterne fif Søv til at begynbe yaa SHangføldt^gøreLfen. Bogtryffercn var fifter yaa, at &et endelig var løftedes I?am at ftabe en Søg, fom tf fe ftæmmeåes af tvpotjrafifte øg öet füjes, at l?an tæntte yaa at udlove en Dufør for Ijver ber løb fig finde, men ba fean førfte (Sang aabne&e öen fuldførte 23ocj, faldt feans Øjne ftrats yaa feflf ber ftob pulres før piures — og TLrylfejlsbjcevelen feavbe enbba været faa onöfTabsfuIi» at Sætte fingeren netop yaa en af be Sinier i forordet, i IjvilFe Etienne meb Stoltl)e& gjorde Sæferen befendt meö, at &et rar muligt at frembringe en Søg uöen STrpffejl. Q)tn Korrefturlæsning 03 iTrytfejl.