Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

FRISER I NEDRYKNINGER I I I gyndelsessider med frise, men uden rubriklinier over teksten, eller med rubrikker, som staar i nærmere forbindelse med teks* tens første linie end det sædvanligvis er tilfældet (se f. eks. side 116), vil hyppigt faa et mere tiltalende udseende, naar det tomme rum mellem frise og tekst eller frise og rubrik nedsættes til et minimum af det sædvanlige. De samme syns* punkter kan ogsaa anlægges for begyndelsessider med frise og flere isolerede rubrikker, naar frisen fremtræder som dyb sort paa hvidt (se side 114), og i endnu højere grad, naar den er udført i intarsiamanér (hvid tegning paa sort bund). I det hele bør det kraftigt hævdes, at jo mere massivt et saadant ornament virker, des mere bør dets dominerende indflydelse paa satsbilledet svækkes ved at stille det for« holdsmæssigt nærmere teksten (se side 116). Friser, der ikke samtidig gælder som egentlige illustrationer til teksten, burde under alle forhold underordnes denne. Men denne opfattelse praktiseres ikke hyppigst; i langt de fleste tilfælde fremtræd der ornamenteringer over begyndelses* og under slutnings? sider mere som noget væsenligt, der skal ses for sig, end som et diskret benyttet middel til fremme af satsbilledernes heb hedsvirkning. Friser, sammenstillede af typografisk ornament teringsmateriale, har deres berettigelse i accidenssats, men hører ikke hjemme i den egentlige litteratur. Billedlige fremstillinger, der skal trykkes i bogtrykpressén, fremstilles hyppigst ved kemigrafisk reproduktion eller klis cheres efter originalrelieffer ved galvanisk udfældning eller ved stereotypering. Klichéerne — i det tekniske sprog kaldet stokkene — leveres som plane flader paa 2—4 millimeters tyk* kelse. For at kunne trykkes sammen med sats, maa kliché* erne selvfølgelig have samme højde som skriftbillederne; undertiden loddes de til blyklodser, men de fæstnes oftest til henved 20 millimeter tykke underlag af træ eller jern. Til billedpladens og underlagets forbinding ved hjælp af traadstifter eller ombøjede messinglister (facetter), har kli= chéerne paa alle sider en omkring 4 millimeter bred lav kant. Naar Sætteren justerer en begyndelsesside, hvis frise af for* an nævnte grund gaar ud over satsbredden, bør han til Iet= telse for trykkeren indrette det overskydende kød foroven og paa siderne saaledes, at stokkenes højde og bredde gaar