Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

RUBRIKKERS ARRANGEMENT II] op i fulde cicero; det antal cicero, som stokken er bredere, slaas paa langs ad den egentlige sats, og det overskydende a£ stokkens højde reguleres paa samme rnaade. RUBRIKKER eller overskrifter skiller sig i almindelighed . fra den løbende teksts ensformighed enten ved de for« skellige liniers afvigende skriftstørrelser .eller ved deres isole* rede stilling, medens siderubrikker er en særlig form for frem* hævning a£ emnet for et mindre tekstafsnit. Den første slags rubrikker inddeles i tre grupper: hovecU, mellem* og under* rubrikker. Hovedrubrikker er de titelformede linier, som angi= ver emnet for en større afdeling i bogsats, mellem= og under= rubrikker yderligere specialiseringer af hovedafsnittets emne. HAANDVÆRKERSKIKKE I DET SYTTENDE OG ATTENDE AARHUNDREDE FØRSTE AFSNIT BOGTRYKKERNES »KUNSTBRUG« I Ungsvendens (Cornutens) Postulering. Ceremonier (Deposition) og Omkostninger ved Postulatet. Kautschning og Introitus (Introitum). I bogsats, der udføres med antikva, bør, som oftere bemær« ket, fra begyndelsen til enden kun det skriftsnit, med hvib ket bogens tekst udføres, komme til anvendelse. Ved forstan« dig brug af de forskellige skriftgraders versalier, store og smaa bogstaver, kapitæler og kursiv vil man i de fleste tilfælde være i stand til med disse alene at opnaa tilfredsstillende resultater i rubrikkernes arrangement. Er det imidlertid uom« gængelig nødvendigt, f. eks. ved at mellem* eller underrus brikker deles i saa mange underafdelinger, at de til tekstgar* nituren hørende skriftformer og størrelser ikke slaar til ved markeringen, at ty til kraftigere eller afvigende skriftsnit, bør disse sidste dog høre til samme stilart som bogskriften, og egyptiennesnit vil, naar der kan være tale om at vælge, altid s