Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

overalt almindelig for de samme typelegemer. ’*? Diamant, perle, nonpareil og mignon f ormenes at 5? have faaet navn a£ de stempelskærere, der først frembragte disse skriftbilledstørrelser. — Bourgeois tillægges Geoffroy Tory, der skal have udgivet en typografer, der indførte den ny kunst i Frankrig og Italien, var af tysk herkomst, og kun kan have lært faget hos Gutenberg=Fust=Schøffer i Mainz eller hos Albrecht Pfister i Bamberg. ’i? Da fagets udøvere ikke i de første to hundrede * aar udtalte sig paa tryk om bogtrykkerkunstens teknik, hviler senere tiders forklaringer om oprins delsen til typelegemernes typografiske betegnelser udelukkende paa gisninger og er derfor ikke alle lige troværdige. Nogle af navnene findes vel i flere landes typografiske sprog, men gælder ikke altid de samme skriftstørrelser. — Kun navnet nonpareil er ypografiske begrebsnavnes udspring ligger lige saa meget hen i det uvisse som selve bogtrykkerkunstens opfin= delseshistorie. De er heller ikke ens i alle kulturlandes tekniske sprog, hvad der er saa meget mærkeligere som de CURIOSA TYPOGRAPHICA CURIOSA TYPOGRAPHICA del folkebøger, hvortil denne skriftstørrelse først blev anvendt, men da navnet ikke forekommer i den franske typografi, tør man gaa ud fra, at formodnin= gen hviler paa et urigtigt grundlag. Andre gisninger om oprindelsen til denne skriftstørrelses typogra= fiske navn er imidlertid lige saa utroværdige. ’J? Petit (i Tyskland fordum hyppigst kaldet Jung= T frawschrifft), korpus, cicero, mittel, tertia, tekst, kanon og missal har sikkert faaet deres navne i sæt= ferierne. Petit er en forkortning a£ petit=texte, der i den franske typografi er det oprindelige navn for denne skriftstørrelse. Navnet korpus menes at hid= røre fra en udgave af romerretten (corpus juris civi= lis), medens cicero antages at være opkaldt efter den udgave af Ciceros breve, som Peter Schøffer trykte i Mainz 1465, og hvortil denne skriftstørrelse først anvendtes. Mittel var formentlig i lange tider den mellemste, tertia den tredie og tekst, der ogsaa kaldtes sekunda, den anden fra oven af de syv gra= der, der almindelig brugtes i trykkerierne. Muligvis har sekunda typestørrelsen ogsaa været foretrukket! til tekststederne i religiøs litteratur. Kanon og mis= sal var de store skrifter, som fortrinsvis benyttedes i folianter til brug ved kirketjenesten. Ved missal forstod man dog i bogtrykkerkunstens ældste periode ogsaa den spidse gotiske skriftkarakter.