Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUBRIKKERS ARRANGEMENT 11 5
være at foretrække for stenskriftsnit. I fraktur lader streng fastholden ved ét skriftsnit sig sjældnere gennemføre, og er heller ikke nødvendig, men indifferente skriftsnit og næn* somt moderniserede inkunabelsnit bør dog helst holdes udens for egentlig fraktur.
Rubrikkers tekniske behandling hører ind under reglerne for titelsats og omtales derfor udførligt i afsnittet om acci« densteknik. Her skal kun berøres nogle for bogsatsrubrikker særegne enkeltheder. — Rubrikkers typografiske arrangement med kun ét skriftsnit kræver baade omtanke og smag hos sætteren; hver enkelt rubrik skal ikke alene gengive tekstens ordlyd med den tydelighed, denne kan gøre krav paa af hensyn til læseren, men satsformen skal samtidig være i over* ensstemmelse med almindelige typografiske skønhedsprincips per. I opfyldelsen af disse krav ligger ofte saa store vanske* ligheder skjulte, at de kun lader sig overvinde ved intimt samarbejde mellem forfatter og sætter. — Naar tekstskriftens størrelse staar i passende forhold til formatets størrelse, hvil* ket ikke altid er tilfældet, og rubrikkernes tekst fra forfatte* rens haand er skrevne med nogen forstaaelse af typografiens væsen, kan man sige, at hovedrubrikker bør sættes med ind« til 3 grader større skrift end den, der benyttes til den glatte tekst (se side 113), og mellemrubrikker af en grad større eller af samme størrelse som tekstskriften, naar de sættes med ver* salier. Underrubrikker, der sættes med store og smaa bogsta« ver, kan enten arrangeres med kursiv eller med versalier og kapitæler paa tekstskriftens størrelse; med versalier alene maa de være mindst én grad mindre end tekstskriften. — Kursiv versalier bør fortrinsvis benyttes i mindre grader og til korte titellinier, med store og smaa bogstaver i gruppesats, som f. eks. udførlige kapitelindhold og lignende. Kursiv virker lige saa stærkt i satsbilledet som en 1—2 grader større antikva.
Med undtagelse af udførlige kapitelindhold arrangeres ru= brikker i bogsats for det meste i overensstemmelse med det tredelte liniefald, det vil sige: hver enkelt linie med forskel* lig udstrækning i bredden og alle linier sluttede nøjagtigt ud paa midten af den givne formatbredde. To titelformede linier af samme eller omtrent samme bredde umiddelbart efter hin« anden er vel i strid med fordringerne til et godt liniefald, men
s*