Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RUBRIKKERS ARRANGEMENT II?
skilles to omtrent lige brede linier ved en, der er endnu bre* dere, er der ingen særlig grund til at forandre den enes bred* de ved spatiering. Udførlige kapitelindhold arrangeres bedst som fortløbende tekst, enten med den i værket benyttede indrykning i første linie og den sidste som en almindelig ud* gangslinie, eller med alle linier paa fuld formatbredde og den sidste sluttet ud som en titellinie paa midten af format* bredden.
En sammenhængende hovech eller mellemrubrik, der ud= gør flere linier, bør helst sættes med den samme skrift» størrelse (se side 112), men opnaaelsen af et tiltalende linie* fald stiller sig ofte hindrende i vejen herfor. — Hvis en af rubrikkens linier indeholder saa mange bogstaver, at den ikke kan gaa ind paa formatbredden med den ønskede skriftstør* reise, og deling af linien er udelukket, enten fordi den ene linie nødvendigvis maa slutte med en brydning, som i titel* formede opstillinger er utilstedelig, eller begge linier faar omtrent ens bredde, har man ofte ingen anden udvej end at ty til en mindre skriftgrad for den linie, der løber for bredt ud. Det er en selvfølge, at hele rubriktekstens stikord ikke maa findes i en saadan linie. Ved meget store bogfor* mater, i hvilke teksten sættes med passende stor tekstskrift og med rigelig skydning, findes dog endnu en udvej til at indskrænke en rubriklinies bredde, idet man undertiden kan udskille et eller flere dertil egnede mindre ord fra begynde!* sen eller slutningen af den linie, der løber for bredt ud, og arrangere saadanne ord som mellemlinie mellem de to større. Mellemlinier sættes med betydeligt mindre skriftstørrelser end de fremtrædende rubriklinier, men størrelsen maa dog afba« lanceres dels efter de tilgrænsende hovedliniers størrelse, dels efter mellemliniernes større eller mindre udstrækning i bred* den, thi jo bredere en saadan linie løber ud, des kraftigere virker den. Mellemslagene mellem alle selvstændige linier ind* rettes hyppigst i kompres eller ringe skudt sats efter skrift« billedets størrelse af den største i gruppen brugte skrift, men de bør helst være ringere, og mellemslaget mellem to umicb delbart efter hinanden følgende grupper maa selvfølgelig være større end det i den foregaaende med større skrifter markerede gruppe. Mellemslaget over og under mellemlinier