Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

118 MOTTO, SIDERUBRIKKER maa i alle tilfælde være betydeligt mindre end det, der er det normale for de selvstændige linier i gruppen. Af skilletegnene udelades komma altid i slutningen af titel* formede linier, der sættes med versalier; punktum bør bibe* holdes efter abbrevierede ord, der slutter en titellinie med versalier, og i visse tilfælde ogsaa efter romertal, men ude« lades i alle andre tilfælde. — I titelformet sats med store og smaa bogstaver har de ovennævnte skilletegn i slutningen af linierne derimod ingen indflydelse paa titelliniernes des korative fremtræden, og kan derfor efter forgodtbefindende udelades eller medtages. Tidligere var det ret almindeligt, at forfattere mellem ru* brik og tekst paa begyndelsessider indskød et motto, det vil sige: en kort sentens i digt eller prosa, som hentydede til ak snittets indhold og derfor paa en vis maade kunde anses som et tillæg til de egentlige rubrikker. Et motto bør altid udføres med en meget lille grad af tekstskriftens snit, i antikvasats kan det ogsaa sættes med en meget lille grad af den til tekst> skriften hørende kursiv. Motto arrangeres som almindelig glat prosas eller digtsats paa et format, der ikke maa over* skride halvdelen af bogens formatbredde, og satsen stilles altid i kolumnens højre side mellem den mulige rubrik og begyndelsesteksten. Siderubrikker er fremhævede stikord i glat eller blandet sats, naar fremhævningen kommer foran i en indrykningslinie, og naar det benyttede skriftsnit enten er kraftigere end de andre i bogen forekommende fremhævninger eller paa anden maade, som f. eks. i nærværende bog, adskiller sig fra den løbende tekst. Skilletegnene i siderubrikker, der sættes med et fra tekst* skriften afvigende og kraftigere snit, bør stedse være af ru« brikskriften, uanset om rubrikken udgør en sluttet periode eller denne først sluttes i den efterfølgende tekst. STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER. Ethvert større bog* afsnit indledes med et begyndelsesbogstav, der er bety« deligt større end de til tekstskriften hørende majuskler. Den simpleste form for store begyndelsesbogstaver er et indtil tre grader større bogstav af det til tekstskriften hørende snit. Den første tekstlinie rykkes ind med den i arbejdet bruge* lige indrykning, og begyndelsesbogstavet justeres saaledes