Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

120 STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER orsøgene paa at skaffe Antikva Ind* pas i danske Aviser har været henved 150 Aar om at lykkes. Joachim Wies landtlagde for 1723, men maatte efter kun et Aars Forløb vende tilbage til »dansk« Skrift, og samme Skæbne fik Dagen« 1803. »Dagbladet« udførtes fra Seidelins » 1870 med Antikva, men blev efter at være overgaaet til Ferslew atter bragt tilbage til sin gamle Skikkelse. bogstavets underkant og den sidste tekstlinies skriftlinie ved at rykke den første tekstlinie saa meget ned som de enkelte til* fælde kræver. De resterende bogstaver af tekstens første ord kan i almindelighed stilles tæt til begyndelsesbogstavets højre kontur; de følgende tekstlinier rykkes saa meget ind, at det tomme rum paa begyndelsesbogstavets højre side og under* kant stemmer overens. Den typografiske behandling af be= gyndelsesbogstaver uden omramning er den samme som for de ovenfor nævnte; kun bør det iagttages, at rummet paa bogstavets højre side i visse tilfælde, f. eks. ved A og L, re= guleres ved underfiling af typelegemet. Ved alle begyndelses« bogstaver over flere linier sættes i antikvasats resten af det første tekstord enten med kapitæler eller versalier eller hele linien sættes med versalier; hvis begyndelsesbogstavet danner et selvstændigt ord (i de nordiske sprog navnlig ordet I), sæt* tes det følgende ord med kapitæler eller versalier, og mellem* rummet mellem begyndelsesbogstav og tekst bliver det sanv ET SIDSTE ARBEJDE, DER UDFØRTES med den danske Typograf Chr. Sørensens Sætte» og Aflæggemaskine, er et Foredrag om Fru Gyllembourg af Benedicte Arnesen Kali. Det lille Skrift, der udkom i Sommeren 1875, blev trykt hos Nielsen G. Lydiche, og Satsen fremstilledes af Firmaets ene Stifter, Jacob Nielsen, der i Louis Kleins Officin havde arbejdet med Maskinen, først under Opfinderen og, efter dennes Død i 1861, nogen Tid selvstændigt. — Opfinderens Enke skænkede Maskinen til Kunstindustrimuseet. Polyteknisk Læreanstalt har den nu.