ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
STORE BEGYNDELSESBOGSTAVER 121 OHAN FRIDERICH SCHULTZ grund= lagde 1783 det Schultziske Officin paa Heinrich Christoph Sanders efterladte Trykkerimateriale, som han købte for 500 Rigsdaler. Trykkeriet voksede hur= tigt, ogsaa i Anseelse, thi allerede 1786 valgtes Schultz til Universitetets anden Bogtrykker, og tre Aar senere forfremmedes han til Direktør for det kongelige Bogtrykkeri, hvilket paa paa vorTids Dansk vil sige, at han blev Hofbogtrykker. me som i de følgende linier. I tidligere dage var det skik at sætte det første bogstav efter begyndelsesbogstavet med ver* salie (se prøven nedenfor); nu bruges dette kun, naar det gæl== der imitation af gammelt tryk. Foran begyndelsesbogstaver over flere linier er det uheldigt at sætte anførselstegn; naar teksten begynder med en replik, er det unødvendigt for me« ningens skyld, da der jo ikke gaar noget forud, som kan give anledning til misforstaaelse, og gælder anførselen et navn eb ler begreb, behøves der overhovedet aldrig en saadan pege» pind, da ordenes fremhævning ved hjælp af versalier og kapi= tæler eller af kursiv i antikvasats, ved spatiering i fraktursats, lige saa tydeligt vejleder læseren. Naar undtages illustrerede værker, i hvilke begyndelsesbogstaverne danner et supplement til tekstens billedstof, bør intet begyndelsesbogstav overskrid de en fjerdedel af kolumnebredden. — Begyndelsesbogstaver med sidelængs og op« og nedløbende ranker, sving eller Iig= nende svævende tilhæng passer kun til sats med lige brede O C? (En [fore fjøbenljavnffc 23ranö i 3unt 1795 oöelaööe ogfaa Sd?ul^’ <Saari> tnefc tLrytteri ou^orlau i øet øaiwrcnC'c ISøjbroftrivøe. -iTlen rirtfoml?et»en ftanøfeøes ilte øerfor, tlyt endnu medens tranøen rafefce, føbte Scfyuli? Öen gamle ^øpffncrftc (Saard i 5tini>erøai>c nteö ürytfcri og Jor= lag for 50,000 Ktgsøaler. Da ®aart»en paa hjørnet af fjøjbroplaøs oø *£<vdcrftnvøc var genopbvøsct, flytteöes ^rytteriet atter til öet gamle Stcö, og blev tyer til det i 1875 førtes til be nuværende fataler i Hiels ^uelsgabe.