Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

FODNOTERS BEHANDLING 133 paa en kolumne, maa der være mindst to linier af denne urv der tegnet; kan dette ikke lade sig gøre, maa linien med teg* net gaa over paa næste side og kolumnen reguleres paa lig* nende maade, som omtalt foran. Undernoter, d. e. noter til almindelige fodnoter, sættes med en grad mindre skrift end fodnotens, og anbringes nederst paa kolumnen. Mange ryk« ker undernoterne yderligere ind og skiller mellemrummet med en fin streg, der andrager tre fjerdedele a£ den til de almindelige fodnoter brugte; men herved forringes kolum« nens retvinklede form selvfølgelig endnu mere: Det første Brev var fra Schukri Agar1 til hans Venner og ■Denne var kommen til os Dagen efter vor Ankomst til Malanbori; af 20 Soldater var de 18 deserterede* allerede i Maj. * Af de 18 naaede 2 efter utrolige Lidelser Mwangwa den 13. Januar 1888; Kaptajn Peters traf Anføreren Selim døende i en hul Træstamme. O. A. Heldigere er det at holde samme indrykning som ved den almindelige fodnote og helt at udelade skillestregen: Det første Brev var fra Schukri Agar1 til hans Venner og 1 Denne var kommen til os Dagen efter vor Ankomst til Malanbori; af 20 Soldater var de 18 deserterede* allerede i Maj. ♦ Af de 18 naaede 2 efter utrolige Lidelser Mwangwa den 13. Januar 1888; Kaptajn Peters traf Anføreren Selim døende i en hul Træstamme. O. A. Saa vidt muligt bør det undgaas at have samme slags note« tegn til almindelige fodnoter og til undernoter; benytter man tal til de almindelige fodnoter, bør undernoterne tydeliggør res med stjerner og kors og omvendt, eller man kan benytte smaa antikvabogstaver af en to grader mindre skrift end tekstskriften: a\ b). Noter hører til kolumnernes fod og bør derfor ogsaa, korrekt set, have plads nederst paa udgangs« eller spidskolumner, men af skønhedshensyn rykker man i almindelighed noterne paa saadanne kolumner op under teks* ten og lader finalestregen slutte satsen. Der er saa meget mere grund til at arrangere noter paa slutningskolumner saaledes, som man i visse tilfælde ikke kan undgaa at lade slutnings* stregen følge efter noten; har man f. eks. til en af de sidste linier tekst en note, som fylder mere end siden ud, vil finale«