ForsideBøgerTypografi : Før Sættere, …orfattere Og Forlæggere

Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Forfatter: Emil Selmar

År: 1913

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 472

UDK: 655.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 496 Forrige Næste
DREJNING AF PAPIRET I41 passe i fjerdedelen eller halvdelen af et ark papir, men kun bestaar af 6, 10 eller 12 sider sats i henholdsvis 3, 5 eller 6 sammenhængende blade, som man vil trykke paa én gang. Fordelen ved omstylpning ligger i, at der ved denne og en særegen udskydning af satsformen kan opnaas, at papiret for de overskydende tomme blade efter teksten i det sidste halv« ark forenes til en sammenhængende strimmel, som lejligheds? vis kan finde anvendelse til accidensarbejder. Men da om> stylpning af papiret er forbunden med visse tekniske ulemper, bruges denne kun til tryksager, hvor ingen anden økonomisk forsvarlig udvej er mulig. Ved bogarbejder med de hos os sædvanlige smaa oplag ofres for det meste papiret, eller de overskydende sider i sidste halvark udfyldes med annoncer, hvorefter det hele trykkes som et almindeligt helark. Drej= ning af papiret forekommer i bogarbejder, naar der bliver en rest af 1, 2 eller 4 sider tilbage, som maa trykkes i digel* eller i en større cylinderpresse. Da smaa papirformater er vanske« ligere at lægge nøjagtigt til griberne end større, naar sikkerhed og hurtighed skal forenes, fremmes arbejdet ved til saadanne restforme at benytte papir i firedobbelt størrelse, og efter hvert tryk afvekslende dreje papiret, slaa det om og atter dreje det. I accidensarbejder er drejning af papiret en daglig forekom* mende trykteknik; en enkelt satsform, paa hvilken der skal være længde* og tværlineatur eller lignende, lader sig oftest baade bedre og billigere fremstille, naar længde* og tvær* lineatur i satsen holdes hver for sig, og først ved trykningen forenes. Naar man til en regningsblanket f. eks. kan benytte papir i firedobbelt størrelse, skydes satsformen saaledes ud, at hovedformen kommer bagved paa venstre side af den faste mittelsteg, tværformen foran til højre eller omvendt, hvis det bedre passer trykkeren; foran den satsform, der staar yderst, maa en nøjagtig justeret vakatkolumne stilles. Naar papiret første gang er gaaet gennem maskinen, drejes papirhoben fra e til f saaledes at hovedformen ved andet tryk falder oven paa tværformen fra første tryk, og omvendt. Efter andet tryk slaas papiret om fra a til 6, hvorefter trykningen fortsættes paa samme maade som ved den første side. Trykning af bogarbejder paa papir i enkelt størrelse fore« kommer i vore dage kun ved luksustryk og naar papiret er