Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

e ns 140 OMSLAGNING OG OMSTYLPNING saadanne tilfælde at false arket paa den maade, at tværbrud? det med den for alle bladene fælles ryg findes paa det sidste bruds smalside. Disse sidste formater kaldes tværformater, i modsætning til de første, der kaldes højformater. Betegnelsen højformat benyttes dog sjældnere i praksis; man siger slet og ret oktav, kvart, folio og saaledes fremdeles, og forstaar der* med altid højformater. For sætteren frembyder de to formats grupper kun den vanskelighed, at udskydningen til tryk er meget forskellig. Ved udskydning til tryk er der adskillige hensyn til arkenes behandling under og efter trykningen, som sætteren forud maa oplyses om, for at han skal kunne udføre arbejdet rigs tigt. Han maa først og fremmest konferere med trykkeren om, hvilken udskydningsmaade der i hvert enkelt tilfælde bedst fremmer dennes arbejdsydelse, kvalitativt som kvantitativt: om papiret skal slaas om eller stylpes om, om formen skal bestaa a£ to halvdele, hørende til forskellige ark, om formen skal udskydes paa almindelig vis eller den af praktiske grunde nødvendigvis maa skydes ud fra midten, endvidere om et givet større ark skal falses ind i hinanden eller om det skal skæres over og falses i flere mindre ark, om disse enkelte ark skal stikkes ind i hinanden eller lægges ved siden af hin« anden og saaledes fremdeles. Det første, sætteren maa oplyses om inden udskydningen, er, hvorledes papirhoben skal vendes, naar den første side, skøntrykssiden, er færdigtrykt, og bagsidens trykning (vider* trykket, modtrykket) paabegyndes. Den almindelige maade at vende papiret paa, er omslagningen, der udføres paa den maade, at hoben efter skøntrykket vendes saaledes, at kanten b ved vidertrykket bliver dér, hvor a var ved første tryk. Papirets vending paa bredsi» den (c til c?) kaldes omstylp* ning; denne maade at vende papiret paa, var almindelig b i haandpressernes tid, men forekommer nu meget sjæl* dent. Omstylpningerhoved* sagelig nødvendig ved sats« f forme, der ikke lader sig ind« c Skøntrykssiden. d