Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

UDSKYDNING TIL TRYK 139 slutningskolumner. Naar et værk har afdelingstitler, der tryk* kes paa blade for sig selv, kan disse kun anbringes paa sider med ulige paginering, og det følgende afsnits begyndelsesside kan ogsaa kun begynde paa en ulige side. Passer det saaledes, at det forudgaaende afsnit slutter paa en ulige side, maa siden bag paa slutningssiden være blank. Blanke sider kræver ogsaa en satsform, der dannes efter den givne formatbredde og kolumnehøjde, og justeres efter kolumnemaalet, ganske paa samme maade som de ufuldstændige tekstkolumner. Ved ucb skydningen til tryk stilles saadanne blinde kolumner paa de steder i satsformen, som skal være uden tekst. UDSKYDNING TIL TRYK kalder man kolumnernes orcU ning paa trykmaskinens fundament. Udskydningen har en dobbelt hensigt: kolumnerne maa ikke alene stilles saaledes, at den anden side kommer bag paa den første, den fjerde bag paa den tredie og saaledes fremdeles, og dette kan selvfølgelig ikke naas ved at stille kolumnerne i rækkefølge og ved siden af hinanden, men de enkelte kolumner maa ogsaa fjernes fra hinanden ved større eller mindre mellemrum, saa at de trykte sider faar en passende stilling paa papirfladen. Disse mellem* rum, stegene, skal efter visse regler indrettes efter kolumner« nes bredde og højde og det falsede papirarks enkelte flader. En bogs format er givet ved den maade og det antal gange et ark papir er sammenfoldet eller falset paa. Naar det er én gang sammenfoldet, faar man/b/10 eller to blade, to gange krydsvis sammenfoldet giver det kvart eller fire blade, tre gange krydsvis sammenfoldet giver det oktav eller otte blade, fire ganske krydsvis sammenfoldet giver det sedez (sedecima [pars]) eller seksten blade. Man kan ogsaa false et ark papir saaledes, at det giver duodez (duodecima, tolvtedelen), og ved yderligere at false det, faar man octodez eller atten blade. De hyppigst forekommende formater er de, der faas ved en regelmæssig og krydsvis falsning af et ark papir, saaledes at den fælles ryg for bladene findes paa det sidste bruds lang* side. I disse formater bliver sidernes højde større end deres bredde, men da der ogsaa kan indtræde forhold, der gør det ønskeligt, at sidernes bredde bliver større end deres højde — navnlig illustrations*, tabel* og musikværker bliver hyppigt mere overskuelige i lange end i korte linier —, bruger man i