Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

Ij8 UDGANGSKOLUMNER ledes, at disse giver en linie mere, og er dette endnu ikke tilstrækkeligt, bruger man som sidste udvej at gøre saa mange af de forudgaaende fulde tekstkolumner en linie kortere, som slutningskolumnen forlanger for at komme til at indeholde det minimale antal linier. Under teksten paa slutningskolumner anbringes enten en forsiret, en glat eller dobbelfm streg eller et større eller min* dre ornament, der sluttes nøjagtig ud paa midten af format* bredden. Naar slutningskolumnen antydes ved en streg — i smaa oktavformater indtil 5 cicero bred, i større oktav* saa* vel som i kvart« og folioformater efter omstændighederne indtil 8 cicero bred —, er grænsen for rummet mellem tekst og streg efter formatets størrelse og kolumnens linieantal fra 2—8 cicero. Medens en forsiret streg dog altid har nogen or* namental virkning, er de glatte stregmønstre aldeles uden be« tydning som ornamental afslutning og kan derfor lige saa godt helt stryges. — Naar man til deling af det tomme rum ikke har andre midler til raadighed end glatte streger, vil det være bedre at omdanne slutningskolumnen til en virkelig spids ved at indskrænke de sidste tekstliniers formatbredde gradvis nedefter, saaledes som det var brug til langt ind i det attende aarhundrede. Noget lignende praktiseres i nær« værende bog. Slutningsvignetter bør i stil, tegning og farv* ning stemme overens med de i værket brugte friser og ini= tialer. Slutningsvignetters stilling maa altid fastsættes efter et skøn, som dels kommer til at hvile paa størrelsen af det tom« me rum, der findes under tekstlinierne, dels paa ornamentets størrelse og mere eller mindre massive karakter. Naar slut« ningskolumnen kun indeholder faa tekstlinier, kan mellem* rummet mellem tekstlinier og et ornament, der hverken er særlig stort eller særlig kraftigt i tegningen, fastsættes til hen* imod ornamentets billedhøjde, men jo større og kraftigere ornamentet fremtræder, des nærmere bør det rykkes til teks* ten (se eksemplerne side 110, 112 og 114). Efter at slutnings* stregens eller ornamentets stilling til tekstlinierne er fastslaaet, udfyldes resten af kolumnens højde med blindt materiale. BLANKE SIDER paa et trykt ark, i det tekniske sprog kaldet vakatkolumner (af det latinske vacat = tom, ube* sat) forekommer bag paa titler og ofte bag paa større afsnits