Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere

UDSKYDNINGSSKEMAER 15 3 ogsaa i bogarbejder, i hvilke papirfladerne ikke udnyttedes i højere grad end at de oprindelige synspunkter nok lod sig anlægge, trængtes saa yderlig ud mod de aabne rande, at bø* gerne efter indbindingen ofte havde smallere ubedækkede flader udvendig og forneden end ved ryggen og overkanten. I tusinder af bøger, der gør fordring paa at betragtes som udmærkede typografiske mønstre, er forholdene mellem sats* billeder og papirflader endnu saaledes, at bogelskere kun ved Vi i Lzi 9zi *8 Sn 001 601 Zl 1 —r L6 36 in 011 66 9II Szi 821 8 £11 119 122 123 118 IOI 108 105 104 103 106 107 102 II7 124 121 120 zL il 9t 69 98 16 06 4« 88 68 z6 s« ol S4 VL i4 5 80 77 68 83 6* 94 95 82 81 6 96 93 84 67 5* 78 79 66 oS t9 Z9 iS 9t s* i H 9*' ♦i zS 19 *9 t' 6t 55 S« 59 54 37 44 41 40 39 42 43 J8 53 60 57 S« 8 6 Zl S zz Lz 9Z tz Vz iz 8r I z 9 11 01 L 1 1 16 13 4 19 2* jo 3i 18 2 32 29 20 3 1* 14 »S 2 34. 128 kolumner i lommebogsformat trykte i én form til falsning efter gennemskæring. at undlade beskæring af de aabne rande kan opnaa at faa bø= ger, der i æstetisk fremtræden nogenlunde tilfredsstiller dem. Siden William Morris for godt tredive aar siden i ord og handling ivrede for den oprindelige opfattelse af bogsidernes afvejning, er der vel fremkommen mange mønsterværdige bøger, men den overvejende del af disse er privattryk, som allerede paa grund a£ deres høje pris ikke kommer alminde* lige bogkøbere for øje. I den almindelige praksis er bogsi* dernes stilling fremdeles nærmere papirfladens midtpunkt end ønskeligt er. Tyske fagfæller, der som før berørt helst vil løse æstetiske opgaver ved hjælp af aritmetik, har for en gangs skyld i den side 104 omtalte mekaniske fastsættelse af sats»