Typografi
Før Sættere, Korrektører, Forfattere Og Forlæggere
Forfatter: Emil Selmar
År: 1913
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 472
UDK: 655.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
BLYFORMATETS INDRETNING
billedernes højde i forhold til den givne formatbredde fun* det et brugbart elementært grundlag i forholdet 2:3:415 £or papirrandenes størrelse. Efter dette bliver den ydre papirrand dobbelt saa stor som den indvendige, og den nedre to tredie* dele større end den øvre. I almindelig praksis kan denne me« kaniske afvejning af satsbilleder til papirflader dog ikke be* nyttes som fastslaaede regler. Mange særegne forhold, som end ikke kan klassificeres, spiller med ind ved afvejningen; en bog, der fylder mange ark og trykkes paa tykt papir, maa £. eks. have en rigeligere indvendig papirrand end en, som kun udgør faa ark, fordi ombøjningen ved ryggen efter ar* kenes antal mere eller mindre indskrænker papirfladen, og lignende ændringer i forholdene vil ogsaa være nødvendige ved satsarbejder i bogform, i hvilke papirfladen udnyttes stærkt. Men forholdet er i alle tilfælde en tilnærmelsesvis rigtig rettesnor for den uøvede.
FORMATUDMAALING. De ovenfor omtalte ubedæk* kede flader omkring satsbillederne kaldes i det tekniske sprog stegene. Det bredeste mellemrum er mittelstegen, der altid findes i slutterammens midte og gaar sammen med den omkring 20 mm brede jernlineal, den faste mittelsteg, som skiller slutterammen i to lige store halvdele. I helarksforme, det vil sige: i satsforme, der trykkes paa papir i dobbelt stør* reise og derfor efter vidertrykket giver to eksemplarer af arket, skiller mittelstegen dette i to selvstændige halvdele, og giver sammen med de korte sluttestege den nedre papirrand; i for* me, der trykkes paa papir i enkelt størrelse, angiver mittels stegen ogsaa arkets midte, og, efter arkets falsning, sammen med sluttestegene den ydre papirrand. Krydsstegen gaar tværs gennem mittelstegen; den giver sammen med anlægs- eller kapitalstegen og den modsvarende sluttesteg de ydre papir* rande i de dobbelte ark. Bundstegen løber parallelt med krydsstegen og paa begge sider af denne; bundstegen giver mellemrummet, i hvilket arkets indre, lukkede papirrand, bo« gens ryg, findes. Hovedstegen, der i forme til tryk paa papir i enkelt størrelse tillige er krydssteg, giver den forinden bo* gens beskæring eller opskæring lukkede papirrand over sats* billederne. Se i øvrigt omstaaende rids af stegene i en seksten* sidig form til trykning paa papir i dobbelt størrelse.